Ekspert: Derfor vækker mundbind så store følelser

Jeg troede fandme, det var gået op for flere, at det ikke virker, som regeringen siger, det gør. Godt nok en sørgelig tråd.

Det er virkelig kynisk af dem, der ikke vil gå med mundbind, de må have jord i hovedet.

I de seneste dage er der opstået en digital skyttegravskrig i to kommentarspor på TV2 ØSTJYLLANDs Facebookside. Den kontante slagsudveksling af meninger, fakta og betragtninger er udløst af ét emne: Mundbind.

I artiklerne står to kvinder, Louise og Vivian, frem og fortæller, hvorfor de er henholdsvis for og imod brugen af mundbind, som er påbudt i offentlig transport og på restauranter, barer og cafeer. Opslagene har indtil videre fået flere end 1200 kommentarer tilsammen.

Men hvad er det ved mundbind, der skaber gnisterne, der sætter ild i kommentarfelterne hos os og medier i hele verden? Det har professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet et bud på.

Han er forskningsleder på projektet HOPE, der er støttet med 27 millioner kroner af Carlsbergfondet. De undersøger, hvordan coronakrisen påvirker vores adfærd.

- Vi kan se, at folk har en tilbøjelighed til at udskamme andre i forbindelse med corona. Det sker i særdeleshed, hvis man er bekymret, så har man en motivation til at pege fingre af dem, der ikke følger retningslinjerne, siger han.

Sort eller hvidt

Han forklarer, at mundbindet fungerer godt som et symbol på, om man tror på det, myndighederne fortæller eller ej.

- Der er ikke et klarere signal på, om du følger retningslinjerne eller ej, end mundbind. Det er sort eller hvidt. Enten har du det på, eller også har du det ikke på, siger Michael Bang Petersen.

Men de barske kommentarer går begge veje i skyttegravene. For og imod mundbind skyder begge med skarpt.

I foråret diskuterede myndigheder og politikere, om vi danskere skulle til at bære mundbind. I lang tid var den officielle udmelding, at det ikke havde nogen effekt. Så sent som i slutningen af juli, sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, at det 'ikke giver nogen mening' at indføre mundbind i den offentlige transport.

Skiftede holdning til mundbind

Det har myndighederne som bekendt ændret holdning til senere hen. Zigzag-kursen har været med til at skabe den store debat, mundbindene afføder i øjeblikket.

Vi mennesker udvælger nemlig de argumenter, der passer til den opfattelse, vi selv har. Skeptikerne kan henvise til de argumenter, der tidligere er blevet fremlagt fra myndighederne, når de skal argumentere for deres modstand, forklarer Michael Bang Petersen.

- Der har været en forhistorie, hvor der var nogen, der sagde, at det ikke virkede. Afstand og hygiejne har været her fra starten, og det har vi aldrig diskuteret, siger han.

Slutteligt mener professoren, at debatten på TV2 ØSTJYLLANDs Facebookside og i kommentarspor overalt på internettet er et resultat af det, Michael Bang Petersen kalder den globale offentlighed.

Han beskriver det som bølgeskvulp, der på et tidspunkt er skyllet hele vejen over Atlanterhavet og ind over den digitale sfære i Danmark.

- Man lader sig inspirere af diskussioner i eksempelvis USA. Vi ser, at debatter spreder sig via de sociale medier og ender hos os i Danmark.

Michael Bang Pedersen pointerer, at hans udsagn er baseret på de data, de har indhentet i deres forskningsprojekt indtil videre.

Hånet og udskældt

Vivian Alexandru, der er i risikogruppen, stod torsdag frem på TV2 ØSTJYLLAND, med en skarp kritik af dem, der nægter at iføre sig mundbind. Siden artiklen blev delt på Facebook har 500 brugere kommenteret artiklen.

- Jeg er blevet diskrimineret, stigmatiseret og har fået at vide, at jeg omsorgsvigter mine børn ved at holde dem hjemme. Folk skriver, at det er min egen skyld, at jeg er i risikogruppen, fordi jeg er overvægtig.

- Folk har kaldt mig psykisk syg og bedt mig om at opsøge en psykolog, siger hun.

Hun fortæller, at det har været hårdt at læse med, men hun har efterhånden vænnet sig til hårde kommentarer, når hun blander sig i diskussioner på det sociale medie.

- Jeg er ikke knækket. Det er vigtigt at sige, fortæller Vivian Alexandru.