Færre undersøgt for brystkræft: - Tag til screening, lyder opfordringen
I 2020 blev 4.800 færre kvinder screenet for brystkræft i Region Midtjylland sammenlignet med 2019. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til at tage til screeningen, hvis man er blevet inviteret.
Antallet af brystkræftscreeninger i 2020 ligger noget under niveauet før covid-19. Det på trods af, at screening har været åbent og tilgængeligt som vanligt.
- Hen mod slutningen af år 2020 var der i omegnen af 5.000 brystkræftscreeninger ugentligt mod godt 6.000 ugentligt i slutningen af 2019, siger enhedschef hos Sundhedsstyrelsen Charlotte Hosbond til TV2 ØSTJYLLAND.
På Afdeling for Folkeundersøgelser hos Region Midtjylland oplevede de også, at færre blev undersøgt for brystkræft i 2020. Afdelingen foretog cirka 4.800 færre undersøgelser end i 2019. Dermed blev der også stillet færre diagnoser.
- Det er bekymrende, at der bliver fundet færre tilfælde af kræft generelt under covid-19. Det er vigtigt at gå ind i, hvad der ligger i det, og hvad vi kan gøre ved det, siger professor og ledende overlæge på Afdeling for Folkeundersøgelser hos Region Midtjylland, Berit Andersen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Fortsat under niveau
I sidste uge fortalte vi, at professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg frygter, at uopdagede kræfttilfælde vil være en af de sundhedsmæssige konsekvenser af, at samfundet er lukket ned. Den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen tyder da også på, vi endnu ikke er tilbage på sporet.
- Det er skidt. Det betyder, der vil være nogle patienter, som går længere tid med brystkræft, og så bliver prognosen dårligere, siger den administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, til TV2 ØSTJYLLAND.
Fakta om screening for brystkræft:
- Screening er en undersøgelse af kvinder, der ikke har symptomer på brystkræft.
- Screening er ikke det samme som en fuld udredning for brystkræft, så selvom man bliver screenet, kan man alligevel godt have eller få brystkræft. Man skal derfor altid gå til læge ved symptomer.
- Hvis kræft opdages tidligt, er der bedre behandlingsmuligheder. Ved at deltage i screeningen, kan du nedsætte din risiko for at dø af brystkræft.
- Symptomer på brystkræft kan være en knude i brystet, at brystets from, hud og/eller brystvorte ændrer udseende, at der kommer væske eller blod fra brystvorten, eller at der er hævede lymfeknuder i armhulen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Det mest markante fald skete under første nedlukning, hvor der på landsplan kun var 2-3.000 brystkræftscreeninger ugentligt. En uge var antallet helt nede på cirka 750 screeninger.
- Fra uge 20 sås igen et højere niveau, men antallet er desværre fortsat noget under niveauet før epidemien, siger Sundhedsstyrelsens enhedschef Charlotte Hosbond.
- Nogle af de, der ikke har bil, tænker, at de ikke skal ud i offentlig transport og blive udsat for smitte.
Risiko for smitte
Hos Afdeling for Folkeundersøgelser i Region Midtjylland er der nogle af udeblivelserne, der kan forklares med covid-19. Men ifølge ledende overlæge Berit Andersen er en del af forklaringen også, at nogle af afdelingens screeningsmaskiner har haft nedbrud og er blevet udskiftet efteråret. Derfor måtte de holde lukket for screening i en periode.
Desuden kan en del aflysninger eller udskydelser forklares med, at patienter har haft symptomer eller været nær kontakt til en smittet. Man må også tage med, at der er en naturlig variation i antal deltagere.
Men nogle af dem, der ikke har deltaget eller udskudt undersøgelsen på grund af covid-19, har foretaget en afvejning af risikoen for smitte ved at bevæge sig. ud.
- De vurderer, om de selv eller deres nærmeste er i særlig risiko for at blive syge af corona i forhold til risikoen for, at de kan have brystkræft, siger Berit Andersen.
Sådan foregår screening for brystkræft:
- Screeningen er en røntgenundersøgelse af begge bryster. Der er altid to røntgenlæger, der vurderer dine billeder. Hvis røntgenundersøgelsen ikke giver mistanke om brystkræft, får du tilbudt en ny tid til screening efter cirka 2 år.
- Hvis screeningen derimod giver mistanke om brystkræft, tilbydes du videre undersøgelse, en klinisk mammografi, inden for 14 dage.
- Klinisk mammografi foretages af en læge, ofte med brug af ultralydsscanning. Måske er det nødvendigt med supplerende røntgenbilleder og at tage en vævsprøve (en biopsi).
- Hvis der ikke findes tegn på brystkræft, kan årsagen til mistanken skyldes godartede forandringer eller tæt brystvæv. Du får tilbudt en ny screening igen om to år.
- Hvis der findes brystkræft, fortsætter du i et specifikt tilrettelagt behandlingsforløb ("kræftpakke").
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Det fortæller hun ud fra interviews med kvinder, der har aflyst eller udsat deres tid til screening for brystkræft på grund af covid-19. Her er der også særligt én forklaring, der bekymrer hende.
- Nogle af de, der ikke har bil, tænker, at de ikke skal ud i offentlig transport og blive udsat for smitte, siger Berit Andersen.
Jeg synes, man skal lade være med at ændre adfærd. Hvis man har mulighed for at deltage i screening, skal man deltage.
Deltag hvis muligt
Kræftens Bekæmpelse har spurgt sine medlemmer om deres generelle adfærd på sundhedsområdet under covid-19. Ifølge Jesper Fisker er de to væsentligste årsager til, at folk ikke møder op til lægebesøg, screening og andre undersøgelser i sundhedsregi, at man enten selv er bekymret for at blive smittet, eller at man ikke vil lægge sundhedsvæsenet til last.
- Jeg kan sagtens forstå de overvejelser, men jeg synes, man skal lade være med at ændre adfærd. Hvis man har mulighed for at deltage i screening, skal man deltage, siger Jesper Fisker.
Berit Andersen har stor forståelse for, at det giver mening for nogle at udskyde deres screeningstid.
- Man får at vide i medierne, at man skal blive hjemme og passe på, hvis man er sårbar. Vi skal respektere folk og have tillid til deres egen vurdering af, hvad der er bedst for dem selv. Men vi er klar til at tage imod dem, når de er, siger Berit Andersen.
- Deltagelsen er faldende, og det skal vi gøre noget ved. Vi har et problem, vi er nødt til at forholde os til.
Hun fortæller, at de har et stort flow i deres screeningsprogram, og man skal ikke holde sig tilbage med at ringe til dem ved tvivl.
’Vi skal gøre noget ved det’
Jesper Fisker anerkender, at der kan være andre forklaringer som det tekniske nedbrud hos Region Midtjylland. Men han understreger, at tendensen både regionalt og på landsplan er, at færre går til brystkræftscreening.
- Deltagelsen er faldende, og det skal vi gøre noget ved. Vi har et problem, vi er nødt til at forholde os til, siger Jesper Fisker.
Ifølge Berit Andersen udgør udviklingen altså ikke en større problematisk tendens, men det vil have konsekvenser for dem, der får stillet diagnosen på et senere tidspunkt.
- Formålet med screening for brystkræft er at få fundet det i et tidligt stadie, så man kan få behandlet sin kræft på en lempelig måde og med en god prognose. For den enkelte kvinde, som får stillet diagnosen på et senere tidspunkt, er det selvfølgelig et problem, siger Berit Andersen.
Jesper Fisker peger også på konsekvensen af, at man vælger ikke at deltage.
- Det er bare noget skidt i forhold til at opdage kræft. Der vil gå nogle rundt med uopdaget kræft, og det gør prognosen dårligere, siger Jesper Fisker.
- Man kan altid kontakte os, hvis man er bekymret for at tage til screening. Det gælder både covid-19 og alt andet omkring screeningsprogrammet.
Regionen sender reminder
Berit Andersen fortæller, at de rutinemæssigt sender en reminder ud til dem, der er udeblevet fra brystkræftscreening. Hvis man udebliver, får man allerede en ny reminder et par dage efter. Samtidig udvider de deres telefontider efter behov. I marts 2020 fik de dagligt 5-600 opkald. Nu ringer cirka 200 dagligt.
- Man kan altid kontakte os, hvis man er bekymret for at tage til screening. Det gælder både covid-19 og alt andet omkring screeningsprogrammet, siger Berit Andersen.
Hun fortæller, at de gerne vil hjælpe, så de undgår, at folk uden bil aflyser deres screeningstid af frygt for smitte i offentlig transport.
- Vi vil gerne lægge tider i forlængelse af hinanden, så man kan komme afsted sammen med nogle, der også har en tid, og som man alligevel ses med, siger Berit Andersen.
Jesper Fisker synes, det er en god idé, at regionen fortsat sender invitationer ud, så folk ved, at de har mulighed for at blive screenet.
- Det virker til, at vi er blevet klogere, men vi ligger samlet stadig på et lavere niveau, så den skal lige have en tak mere, siger Jesper Fisker.
