Fagforeninger med opråb: De studerende er mere stressede end nogensinde
Flere fagforeninger melder om markant stigning i henvendelser om stress hos studerende.
2020 lakker mod enden, og det har været et år, hvor flere af landets studerende på de videregående uddannelser har været mindre i skole, end de plejer.
Alligevel er de studerende mere pressende end nogensinde, lyder meldingen fra flere fagforeninger. De har fået rekordmange henvendelser angående stress i forbindelse med studiet.
Hos Djøf har de siden sommerferien modtaget 20 procent flere henvendelser om stress fra deres medlemmer i forhold til sidste år. Den tendens oplever de også hos FADL.
- Det er en meget bekymrende udvikling, fordi der er en risiko for at stress, der ikke bliver afhjulpet, udvikler sig yderligere. De studerende er i forvejen nogle af dem, der er allermest stressede og nu med corona er de under endnu mere pres. Flere studerende føler sig ensomme og mange af de henvendelser, vi får, går på, at de er bekymrede for det arbejdsmarked, de skal ud på, fordi det er så usikkert, som det er, siger Mette Knudsen, rådgivningschef hos DJØF til TV2 ØSTJYLLAND.
Hos FADL (foreningen af Danske Lægestuderende, læs.) er medlemmerne også under pres.
- Det, vi oplever, er, flere studerende med stresssymptomer og en generel mistrivsel. Det er især i forhold til usikkerheden ved eksaminer og fjernundervisningen, vi har fået mange henvendelser. Min indtryk er, at der er en stor andel, der føler sig ensomme, og det er meget bekymrende, fortæller formand for FADL William Wendler Thomassen til TV2 ØSTJYLLAND.
Corona viser et eksisterende, dårligt studiemiljø
Thomas Pape, stressrådgiver og mentaltræner ved stressklinikken SPINE i Aarhus, har i sine 15 år på stressklinikken aldrig haft så travlt, som han har nu.
- Corona har været med til at udstille, hvor dårligt de studerende har det. Corona har udstillet, at de studerende ikke har værktøjerne til at mestre mistrivsel. De føler, det er et soloprojekt. Det skal tages yderst seriøst det her, og vi skal lytte til de unge, siger han.
Klinikken er specialiseret til at rådgive studerende og unge, og især i efteråret har klinikken fået mange henvendelser. En stor del af de henvendelser kommer fra arkitekt-, medicin- og jurastuderende.
- Det er de klassiske ’hårde’ studier, og ledelsen her forventer, at de studerende kan alt, bare fordi de får en bog i hånden. Der hersker et meget konkurrencepræget niveau – faktisk en alt for ensporet og usund kultur, og det er corona med til at få frem i lyset. Der er en tendens til, at de studerende føler sig utroligt meget alene, og det har studiestederne været for dårlige til at håndtere, fortæller han.
Fire gode råd
Ifølge Thomas Pape har ledelsen på landets videregående uddannelser ikke været deres opgaver
- Der er brug for, at ledelsen laver løbende og målrettede indsatser hele året. Lige nu er rådene til de studerende alt for generelle, og der er brug for noget mere specifikt, siger han.
Nedenfor kommer Thomas Pape med fire gode råd til den studerende:
Skab bevidsthed og ejerskab
- Erkend at du har det dårligt. Det vil sige, at du skal stille dig det enkelte spørgsmål: ”Hvad handler det her om, og stil det gerne flere gange, så du kommer længere ind til kernen. Det er første skridt.
Læg en enkelt, men præcis plan
- Find ud af, hvad du har brug for, der skal ske nu, og hvordan du så får det til at ske allerede i eftermiddag. Jo før, jo bedre.
Struktur og prioritering er dine bedstevenner
- Du skal holde et møde med dig selv og tage et valg om, hvad du skal nå, og hvad der er vigtigt. Du skal have plads til restitution. Du skal lades op. Find den måde, du bedst bliver ladet op på.
Rak ud og gør dig sårbar
- Læn dig ind i sårbarheden og fortæl om det. Find nogle, der er gode til at lytte. Husk at fortælle det – også til dine forældre. Mor og far skal ikke skånes, du skal kunne fortælle dem det.