Fra Aleppo til Djursland: Inas flygtede fra krig og ødelæggelse

Familien står samlet i deres stue i Aleppo, Syriens største by. De forsøger at holde afstand til vinduerne, der kan splintre under det tryk, der kommer fra eksplosionerne udenfor. Deres hænder dækker for ørene, Inas Alali er 12 år gammel.

- Jeg vidste godt, at der ville ske noget, men jeg vidste slet ikke, at det ville være så slemt. Jeg husker lydene og folk, som der råbte på gaderne. Det var frygteligt, fortæller nu 22-årige Inas Alali, der er både syrer og kurder.

I 2012 bliver den lokale moské i familiens nabolag bombet, det er ikke første gang, at den syriske borgerkrig rykker tæt på. Samtalerne over aftensmaden har længe handlet om, hvorvidt de skal blive eller flygte. Men denne dag er det mere voldsomt, og så skal det pludseligt gå stærkt. Min far sagde:

- Nu skal I pakke sammen, I skal bare have et par sko og noget tøj med. Vi skal afsted nu, med det samme, forklarer Inas Alali.

Familie er alt
Med en lille bagage kører familien afsted til deres sommerhus i en by, der hedder Afrin omkring 60 kilometer fra Aleppo, her er der endnu fredeligt. De håber, at de kan vende tilbage til deres hjem efter et par uger, men sådan bliver det ikke.

- Mine forældre troede ikke, at der ville ske mere og mere i Syrien. De tænkte bare, at vi kunne flytte i en periode, så vi (børnene, red.) ikke ville opleve krigen. Men sådan blev det ikke, vi kom aldrig tilbage, siger Inas Alali.

Situationen i Syrien bliver kun værre, så i stedet vælger familien at krydse grænsen til Tyrkiet, hvor de bliver i fem år, inden de beslutter sig for at rejse videre. Det er Inas Alalis far, der tager den lange rejse over Middelhavet til Europa før han ender i Kolind, en lille by på Djursland. Her genforenes familien efter et par måneder.

- Man mister alt under krigen, så det at have sin familie med, det er det vigtigste, i stedet for at fokusere på alt det andet. Vi er meget tætte, og jeg ved godt, at jeg kan få venner her, men jeg kan ikke få en ny bror, en mor eller en far, siger Inas Alali.

De gode minder
I dag bor Inas Alali hos sin bror, hans kone og deres barn i Ryomgaard. Efter fire år i Danmark har hun lært flydende dansk og er nu i gang med at læse en HF.

Selvom familien ikke længere bor under samme tag, så samles de hver weekend i forældrenes hus i Rønde. Her er der få ting fra Syrien, og gamle fotografier er der heller ikke mange af. Men gemt væk i et klædeskab ligger der et sort halstørklæde udsmykket med sølvsten, det er en af de få ting, der har overlevet den lange rejse. Et arvestykke fra Inas Alalis mormors bryllup. Når hun selv skal giftes, så bliver det hendes.

Selvom der ikke er mange ting, så er minderne velbevaret, og Inas Alali husker Syrien som et land med en flot natur, venlige naboer og gode stunder.

- Jeg kan kun huske de gode billeder, men lige nu ser jeg kun, at alt er ødelagt, og der er ikke noget sted at bo. Det er svært at tro på, fordi det er ikke sådan, jeg husker det. Jeg ville ønske, at jeg kunne have mit liv der, men det er umuligt at få tilbage, siger Inas Alali.

Hun er ikke i tvivl om, at hendes forældres beslutning om at forlade Syrien var den rigtige. De gjorde det for at skåne Inas Alali og hendes brødre for en fremtid med krig og ødelæggelse. Men hun ved ikke, om hun havde haft modet til at gøre det samme.

- Hvis jeg tænker på, hvordan det er at tage den beslutning forlade sit land og aldrig komme tilbage, så ved jeg ikke, om jeg havde haft modet, ligesom mine forældre. Men det har gjort mig stærk, fordi jeg har oplevet ting som teenager, andre ikke har, siger Inas Alali.

To hjem
Inas Alali ankom til Danmark en regnvejrsfuld sommerdag i 2016. Efter at have vænnet sig til det kolde vejr, de knap så befolket veje, som hun er vant til fra Syrien og Tyrkiet, er hun i dag glad for at bo i Danmark. Men Syrien er stadig i hendes bevidsthed.

- Jeg føler mig hjemme her. Men når jeg er i Syrien, så føler jeg mig hjemme på en anden måde. Jeg har altid den tankegang, kan jeg være den samme Inas, der står her nu, hvis jeg vender tilbage, siger Inas Alali.

Hun har ikke været i Syrien siden familien flygtede. På de ni år, der er gået, er familiens hjem i Aleppo blevet ødelagt. Den ene halvdel af bygningen er væk, og lejligheden er for længst blevet tømt. Store dele af landets største byer ligger i dag i ruiner på grund af den langstrakte borgerkrig.

Hun ved ikke, om det en dag vil være muligt at flytte tilbage både på grund af krigen, men også fordi hun har levet omkring halvdelen af hendes liv uden for Danmark. Hun har en følelse af, at der er danske Inas og syriske Inas, som kommer fra to forskellige lande og kulturer.

- Jeg ved godt, at det er andre regler i Syrien, en anden kultur, et andet liv. Jeg har det godt nu, men tanken har strejfet mig. Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske, når man er vant til at flytte hele tiden, siger Inas Alali.

Selvom hun til tider længes efter sit hjemland, så er Inas Alalis fremtid i Danmark. Hun har en kæreste, og når hun har gennemført sin HF, vil hun gerne uddanne sig til socialrådgiver, så hun kan hjælpe andre.

Hun håber, at det en dag vil være muligt at besøge Syrien og den del af hendes familie og venner, der stadig er der.  I dag har hun fået kontakt til flere af dem gennem Facebook, mange, har ligesom hendes familie, forladt Aleppo.