Helt små ting gør stor forskel for ukrainske flygtninge
Det er ikke alene som frivillig, at man kan gøre en forskel for ukrainske flygtninge. Selv små ting i hverdagen kan have en stor betydning.
Det kan lyde som småting, men det gør en stor forskel.
Bare det at vise, hvor de nærmeste legepladser ligger, eller at sige hej i supermarkedet kan være med til at få flygtninge fra Ukraine til at føle sig velkomne i Danmark.
Det mener Anne Lejbach Jørgensen, der er seniorkonsulent i migrations- og flygtningesektionen ved Røde Kors.
- Det, de har mest brug for, er et netværk og at være med i et fællesskab, siger hun.
Ifølge konsulenten kan de ukrainske flygtninge have stor glæde af at være med i alt fra spejder- til idrætsforeninger for at blive en del af et fællesskab.
Vigtig hjælp i hverdagen
Anne Lejbach Jørgensen er en del af Røde Kors' indsats i Aarhus, og hun er derfor tæt på både frivillige og ukrainske flygtninge.
- Jeg har talt med flere flygtninge, der fortæller, at bare det, at nogen hilser på dem, når de er nede at handle, betyder noget, siger Anne Lejbach Jørgensen.
Hun fortæller, at hverdagshjælp og hjælp fra naboer er en stor del af at byde ukrainske flygtninge velkommen.
- Det er små ting, som at hilse ordenligt på folk, der flytter ind i ens opgang, og måske fortælle dem om praktiske ting, som hvordan vaskekælderen fungerer, siger Anne Lejbach Jørgensen.
Hun fortæller også, at det helt overordnet handler om at sætte sig i den andens sted. På den måde kan man også være med til at skåne de ukrainske flygtninge for ubehagelige oplevelser.
- Som forældre kan man for eksempel være opmærksom på at forklare, at vi bager kager til fødselsdag i skolen eller har en turnus med at vaske fodboldtrøjer i fodboldklubben, siger hun.
Der kan nemlig være flere kulturforskelle, som er gode at forklare flygtninge, så de kan lære de uskrevne regler at kende.
- Der er ikke nogen, der har lyst til ubevidst at træde ved siden af, men det kommer til at ske, hvis man ikke kender de sociale koder.
- For hvordan skal man vide det, hvis ikke der er nogen, der fortæller det? spørger Anne Lejbach Jørgensen.