Kørelærer må åbne igen: - Jeg vil gerne, men tør ikke

De danske kørelærere har fået grønt lys til at åbne op igen. Marianne Heimdal fra Aarhus føler, at det er en håbløs situation.

Kørelærer Marianne Heimdal kan ikke forstå, at eleverne skal sidde med to meters afstand i teorilokalet, når hun samtidig må sidde tæt på dem i en bil.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regeringen har besluttet at flere liberale erhverv fra må åbne igen – heriblandt kørelærere.

Men selvom det umiddelbart lyder som en glædelig nyhed, så er det langt fra sådan Marianne Heimdal, der er kørelærer i Aarhus, ser det.

- Jeg undrer mig, når statsministeren beskriver så flot, at vi ikke må gå for hurtigt frem. Jeg synes tværtimod, det er det modsatte, der er sket nu, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan ikke sætte alle i samme bås

På et pressemøde søndag præsenterede erhvervsminister, Simon Kollerup (S), retningslinjer, som de erhvervsdrivende skal overholde, hvis de åbner.

- De skal gøre sådan, at rammerne omkring arbejdet mindsker smitterisikoen. Der behøver ikke være mere end én kørelærer og én elev i bilen ad gangen, sagde han.

Men det er lettere sagt end gjort, synes Marianne Heimdal.

- Man kan ikke bare sætte alle – både kørelærere, fysioterapeuter og andre med tæt kontakt – i samme bås. For det er vi på ingen måde, siger hun.

Fra 15 til to elever

Marianne Heimdal har været i gang med at måle sit teorilokale op for at se, om det overhovedet kan lade sig gøre at have eleverne til at sidde med to meters afstand til hinanden.

I dag var Marianne Heimdal tilbage i køreskolen for første gang siden statsministeren midt i marts lukkede meget af landet ned.

Normalt kan hun have 15 elever, men hvis afstanden skal overholdes, og eleverne skal kunne se skærmen, så er det væsentligt færre.

- Så ender det med, at der kun kan sidde to, siger hun.

- Det er håbløst

Cecilie Nicolajsen, der er førstehjælpsinstruktør i Odense, snakkede i dag med Marianne Heimdal over Facetime, og de er begge enige om, at de ikke tør åbne op igen.

- Jeg vil virkelig gerne starte op igen. Jeg har ventet to måneder på det her, men jeg vil ikke føle, at det er sikkert, siger Cecilie Nicolajsen.

Jeg har da så dårlig samvittighed over for alle mine nuværende elever.
Marianne Heimdal, kørelærer i Aarhus

De er enige om, at hele situationen er lidt håbløs.

- Der er ikke noget, jeg hellere ville. Jeg har da så dårlig samvittighed over for alle mine nuværende elever, siger Marianne Heimdal.

- Men lige nu kommer jeg ikke til at åbne. Hvornår jeg gør, er umuligt at sige, fordi det her ændrer sig fra time til time, fortæller kørelæren.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her