Minister kan fremover frit rejse med privatfly
Med finanslovsaftalen for 2025 behøver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der netop har skiftet valgkreds til Østjylland, ikke længere begrunde, hvis han vælger privatfly frem for at rejse med rutefly.
Det gælder også fremtidige udenrigsministre.
Dermed sidestilles udenrigsministeren med statsministeren.
Fremover vil det også være Forsvaret og ikke Udenrigsministeriet, der skal betale rejseudgiftterne.