Østjyderne hjælper hinanden - vil du være med i ny gruppe?
Mangler du en barnepige? Mangler du inspiration til, hvad I kan lave, når I er hjemme? Har du spørgsmål om Covid-19? Så meld dig ind i denne nye pop-up-Facebook-gruppe.
Vi befinder os lige nu i en meget kritisk og uvant situation i Danmark, hvor Covid-19 har ændret alles hverdag.
Mange af os kan ikke længere gå på arbejde, vi er bange for at blive smittet, og vi er nervøse for fremtiden.
Statsministeren siger, at vi skal stå sammen og hjælpe hinanden uden fysisk at være sammen. Det vil TV2 ØSTJYLLAND gerne hjælpe med. Derfor har vi i dag, torsdag, lanceret en ny pop-up-Facebook-gruppe.
Gruppen hedder 'Coronavirus - Østjylland hjælper hinanden'. I gruppen kan vi hjælpe hinanden gennem en hverdag, hvor det meste er ændret på grund af Covid-19.
Spørg løs i gruppen
Mangler du en barnepige, så spørg! Har du brug for én, der kan handle for dig, så spørg! Der er nemlig en rimelig stor sandsynlighed for, at der er et medmennesker derude, som vil hjælpe dig.
Har du spørgsmål om Covid-19, så spørg også - så prøver vi at finde en ekspert, der kan svare og gøre os allessammen klogere.
Fire journalister fra TV2 ØSTJYLLAND sidder klar og besvarer alle de spørgsmål, der bliver stillet.
Husk, vi skal hjælpe hinanden, støtte hinanden og være gode ved hinanden. Det er det vigtigste i gruppen 'Coronavirus - Østjylland hjælper hinanden'.
Vi håber, gruppen kan hjælpe os alle.