Prikker og striber: Hvad er det, jeg går på?
Har du undret dig over, hvad du går på, når du bevæger dig rundt i byen? For det er ikke bare brosten og beton. Underlige prikker og striber pryder belægningen især på nybyggede steder.
Det er et hjælpemiddel for blinde og svagsynede.
Jørgen Bak er født blind og næstformand i Dansk Blindesamfund Østjylland. Han bruger prikkerne, linjerne og lydene hver dag.
Han gik en tur ved Dokk1, som for ham kan være et svært sted at finde rundt.
- Der er jo meget åbent, så sådan et sted som her, er det vigtigt at have en ledelinje, ellers kan du meget nemt miste retningen, og det har temmelig stor betydning, siger Jørgen Bak.
Det er særligt svært for blinde og svagsynede med åbne pladser og torve, fordi der ikke er kantsten at følge.
- Ved Dokk1 er det rart at have ledelinjer, som man kan holde sig til, så man kan holde retningen, siger Jørgen Bak.
På havnefronten i Aarhus findes de i stor stil. En hjælp til at finde rundt. Men det er langt fra alle steder, de er.
- Vi mangler særdeles ledelinjer på gågaderne og torvene, hvor det er meget svært at færdes på de der åbne pladser. Det forudsætter selvfølgelig, at forretningsdrivende og andet godtfolk ikke stiller ting på ledelinjerne, siger Jørgen Bak.
Hjælpemidlerne i trafikken
Der er tre måder at bruge hjælpemidlerne på, det er med fødderne, restsynet eller stokken.
Retningsfelterne: Et retningsfelt skal hjælpe den blinde eller svagtseende med, hvilken retning et eventuelt fodgængerfelt går.
Opmærksomhedsfelter: Dette felt gør personen opmærksom på at, der er noget at være opmærksom på. For eksempel da Jørgen Bak var ned ved Dokk1 fulgte han et retningsfelt, indtil han kom til et opmærksomhedsfelt, hvor han skulle dreje, hvis han skulle bruge elevatoren.
