Skattelettelser kan give bagslag – tusindvis af danskere risikerer ekstraregning

Fra næste år får særligt de lavest lønnede danskere en skattelettelse. Men det kan give bagslag, advarer eksperter.

Foto: Maiken Bang Jørgensen / TV 2 Grafik
Af Steffen Neupert
Udgivet
I samarbejde med tv2.dk

Det er efterhånden ikke nogen overraskelse.

Officielt skulle Skattestyrelsen først åbne for danskernes forskudsopgørelser tirsdag, men traditionen tro er de tyvstartet, så du allerede nu kan se og rette i din skat for næste år.

Hvis noget er forkert, kommer du selv til at bøde
Søren William Bech, skatteekspert hos PwC

Og i år skal du være ekstra opmærksom – særligt hvis du er én af de tusindvis af danskere, som med vilje betaler for meget i skat.

Sådan lyder advarslen fra blandt andre forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

- Det kan jo lyde lidt kontraintuitivt, men betaler man for meget i skat, kan man alligevel komme til at hænge på en ekstraregning, siger hun til TV 2.

Lavere skat kan udløse skattesmæk

Det er ret normalt blandt danskerne at sætte sin forventede indkomst lidt for højt på sin forskudsopgørelse, fortæller Ida Marie Moesby.

På den måde er risikoen for at skulle betale restskat nemlig mindre. Og samtidig ser mange det som en belejlig måde at spare op, indtil den ekstra skat betales tilbage til foråret.

- Pengene er jo låst indtil april, så de står ikke på ens konto og frister. Men man får bare ikke rigtig nogen rente, siger hun.

I 2025 bliver beskæftigelsesfradraget imidlertid forhøjet fra 10,65 procent til 12,75 procent.

Og selvom det umiddelbart betyder, at mange danskere i arbejde skal betale lidt mindre i skat, kan det paradoksalt nok også udløse et lille skattesmæk, hvis man betaler for meget i skat.

Hvad er beskæftigelsesfradraget?

Beskæftigelsesfradraget gives til alle danskere, der betaler AM-bidrag af deres løn eller har et overskud i deres virksomhed.

I 2024 er beskæftigelsesfradraget sat til 10,65 procent af lønnen, men højst 45.100 kroner om året per person.

Det stiger i 2025 til 12,75 procent og 55.600 kroner .

Hvis man indberetter en højere indkomst, end man rent faktisk har, får man nemlig også et for højt beskæftigelsesfradrag målt i kroner og øre.

Så når Skattestyrelsen til foråret gør regnskabet op i årsopgørelsen, skal pengene betales tilbage igen.

Det er dog kun en risiko for dem, der tjener under 37.700 kroner om måneden før skat.

Tjener man mere end det, rammer man nemlig loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag på 55.600 kroner om året, og så er det ikke muligt at få for meget i fradrag.

Her er de vigtigste fradrag

Uanset om du er i risiko for at få et ekstra skattesmæk eller ej, er det en god ide at tjekke din forskudsopgørelse igennem.

Sådan lyder opfordringen Søren William Bech, der er skatteekspert hos PwC.

- Meget kører jo automatisk ind fra din arbejdsgiver og bank. Men det ændrer ikke på, at hvis noget er forkert, så kommer du selv til at bøde, siger han.

Det gælder særligt, hvis noget stort har ændret sig i dit liv det seneste år.

Er du blevet gift eller skilt, har du købt ny bolig, har du fået nyt arbejde, eller er du gået på pension, vil det alt sammen påvirke din privatøkonomi og måske også din skat.

Det kan dog være svært at vide, hvad man egentlig skal kigge efter i sin forskudsopgørelse.

Derfor får du herunder en liste over de mest almindelige fradrag, der ifølge Søren William Bech er vigtige at dobbelttjekke.

Her er de vigtigste fradrag

  • Kørsel

    Du kan få fradrag, hvis du har mere end 12 kilometer på arbejde hver vej. Altså samlet set 24 kilometer på en arbejdsdag.

    Kører du mellem 24 og 120 kilometer om dagen for at komme på arbejde, kan du i 2024 trække 2,23 kroner fra per kilometer med undtagelse af de første 24 kilometer. For al kørsel over 120 kilometer er beløbet 1,12 kroner per kilometer. Undtagelsen er visse såkaldte yderkommuner og småøer. Taksterne for 2025 offentliggøres først næste år.

    Vær opmærksom på, at det kun er det faktiske antal arbejdsdage med kørsel, der tæller. Sygedage, kursusdage og hjemmearbejdsdage kan du ikke få fradrag for.

  • Serviceydelser

    Du har i årevis kunnet trække det fra i skat, når du fik udført visse håndværks- eller servicesydelser i dit hjem eller i din fritidsbolig.

    I 2022 blev det såkaldte håndværkerfradrag sløjfet, men regeringen har meldt ud, at den er klar til at genindføre håndværkerfradraget fra næste år. Servicefradraget, som dækker blandt andet rengøring, havearbejde og børnepasning, har hele tiden været gældende. Her kan man i 2025 trække højst 12.400 kroner fra per person.

    Hvilke servicesydelser der konkret giver fradrag, kan du se her.

  • Ratepension

    Du kan få fradrag for penge, du indbetaler til en ratepension. Men kun op til 65.500 kroner i 2025.

    Har du indbetalt mere end det, kan det ikke trækkes fra. Og fordi du også betaler skat af pengene, når de engang udbetales igen, risikerer du altså at betale skat af pengene to gange.

    Du kan nemt korrigere fejlen ved at ringe til din pensionskasse og få penge udbetalt eller eventuelt flytte dem til en livsvarig livrente, hvor du også får fradrag.

  • Boligkøb og omlægning af lån

    Du betaler automatisk ejendomsskat fra den dag, du overtager boligen, selvom det reelt set først skal være fra den dag, du flytter ind. Har du overtaget skødet 1. maj, men først flyttet ind 1. september, er det altså fra september, at du skal betale ejendomsskat. Det skal du selv rette.

    Derudover vil der for de fleste have været udgifter i forbindelse med optagelsen af lån til boligkøbet, der kan trækkes fra.

    Blandt dem er den såkaldte garantiprovision, der er et beløb, du betaler banken for at stille en garanti, indtil realkreditlånet er tinglyst.

  • Aktier og investeringer

    Hvis du er en af de mange danskere, der har handlet med aktier, skal du huske at kontrollere, om skattevæsenet har oplysninger om det. Ellers er der risiko for, at du ikke kan få fradrag for tab på aktier, når du engang i fremtiden sælger dem.

    Har du solgt børsnoterede aktier med tab i tidligere år, så kontrollér også, at skattemyndighederne har disse oplysninger.

    Et tab skal anføres med et minus foran beløbet på årsopgørelsen.

  • Donationer og velgørenhed

    Hvis du betaler til en eller flere velgørende organisationer, kan du trække beløbet fra i skat. Den øvre grænse er dog 19.000 kroner i 2025. Donationer til forskning kan trækkes fra uden øvre grænse.

    I udgangspunktet er det op til den velgørende organisation at indberette din donation. Det sker derfor helt automatisk, hvis du har oplyst dit cpr-nummer i forbindelse med donationen.

    Fradraget gælder også bidrag betalt via Mobilepay, men kun hvis du tager et screenshot af din betaling, sender det til modtageren af donationen og beder dem indberette beløbet.

  • Kost, logi og småfornødenheder

    Har du været 'sendt ud' for dit arbejde i mere end 24 timer til et sted, hvor du ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme, er det muligt at få et fradrag til kost og logi. Der er dog en række krav.

    Din arbejdsgiver må for eksempel ikke dække dine udgifter, du skal ikke have modtaget en skattefri godtgørelse fra din arbejdsgiver, og så må du heller ikke have udlejet din sædvanlige bolig, mens du er bortrejst.

    Du kan læse mere om fradragene for diæter her.

  • Har du været 'sendt ud' for dit arbejde i mere end 24 timer til et sted, hvor du ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme, er det muligt at få et fradrag til kost og logi. Der er dog en række krav. Din arbejdsgiver må for eksempel ikke dække dine udgifter, du skal ikke have modtaget en skattefri godtgørelse fra din arbejdsgiver, og så må du heller ikke have udlejet din sædvanlige bolig, mens du er bortrejst. Du kan læse mere om fradragene for diæter her.

    Renterne er faldet, så det samme er fradraget på renteudgifter til realkredit- og banklån målt i kroner og ører.

    De bør blive indberettet automatisk, men der kan ske fejl. Har du et lån med en anden person, og er lånet ikke lige fordelt, skal dette rettes, da skattemyndighederne tager udgangspunkt i, at I hver hæfter for halvdelen af lånet – og dermed renterne.

    Endelig kan du få fradrag for dine renteudgifter, hvis du har optaget lån hos privatpersoner. Det kræver dog, at du oplyser til skattemyndighederne, hvem du har lånt pengene af. Disse renteudgifter indberettes ikke automatisk, og du skal derfor selv indtaste oplysningerne.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her