Styrelse advarer ukrainere mod varslingssirener

I år gøres der en særlig indsats for at informere ukrainere om varslingssirener første onsdag i maj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Danmark er der opstillet 1078 sirener i byområder med mere end 1000 indbyggere. De kan høres af cirka 80 procent af befolkningen og testes årligt den første onsdag i maj. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Den første onsdag i maj vil landets varslingssirener traditionen tro hyle klokken 12 for at teste, om de fortsat virker.

Sådan har det været hvert år siden 1993. Men i 2022 vil der være en lille ændring.

Beredskabsstyrelsens informationsmateriale bliver oversat til ukrainsk og russisk.

Det sker for at tage hensyn de mange ukrainere, som har flygtet fra Ruslands invasion af Ukraine og bosat sig i Danmark.

Derudover vil Beredskabsstyrelsen sørge for særlig kontakt til Udlændingestyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og andre relevante parter, så de kan videreformidle informationen til ukrainerne.

- Vi er meget opmærksomme på den her nye gruppe, forsikrer kommunikationschef for Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen.

Traumeforsker er bekymret

Alligevel har flere udtrykt bekymring for ukrainere, der kan blive skræmt af lyden, som minder om de luftalarmer, de er flygtet fra.

For nogle er den her lyd så tæt forbundet med ubehagelige og potentielt traumatiske oplevelser under deres sidste tid i Ukraine, at det kan medføre fysiologiske og psykologiske symptomer
Karen-Inge Karstoft, Københavns Universitet, forsker i traumer og PTSD

Den bekymring kan være begrundet, fortæller lektor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet Karen-Inge Karstoft, som forsker i traumer og PTSD.

- De her mennesker er flygtet fra en krig, hvor mange af dem er blevet konfronteret med en lyd, der minder om den, der bliver testet den første onsdag i maj.

- For nogle er den her lyd så tæt forbundet med ubehagelige og potentielt traumatiske oplevelser under deres sidste tid i Ukraine, at det kan medføre fysiologiske og psykologiske symptomer, siger hun.

Blandt symptomer nævner Karen-Inge Karstoft øget hjertebanken, svedige håndflader, åndenød, stærkt fysisk ubehag og angst.

Hun anbefaler derfor, at man som flygtning opholder sig indendørs og afskærmer sig fra lyden, hvis den er til gene.

Vigtigt formål

Lars Aabjerg Pedersen forstår bekymringen, men understreger, at sirenerne tjener et vigtigt formål for alle, der opholder sig i Danmark. Også dem, der er flygtet fra krig.

- Der vil altid være nogle i samfundet, som kan blive påvirket af, at vi tester sirenerne. Det kan også være veteraner eller flygtninge fra andre steder end Ukraine.

- Helt basalt mener vi, at det er vigtigt at konstatere, at systemet virker, men også at fortælle folk, hvad man skal gøre, når det faktisk er alvor. Den information er også vigtig for flygtninge fra Ukraine, siger han.

Når varslingssirenerne hyler, skal man gå inden døre som det første.

Efterfølgende skal man søge information hos DR eller TV 2, som har pligt til at informere landets borgere i tilfælde af alvorlige situationer.

Som borger skal man ikke ringe 112, medmindre der er tale om akut fare.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her