Sygefravær stiger markant: Ann er aldrig syg, men hun mærker det tydeligt
Sygefraværet er steget i stort set alle østjyske kommuner.
Der bliver hostet og snøftet mere end normalt blandt de kommunalt ansatte i det østjyske.
Det viser en rundringning, som TV2 Østjylland har lavet.
Tendensen er den samme hele vejen rundt dog med undtagelse af Samsø: Stigende sygefravær fra coronaåret 2021 til normalåret 2022.
I Aarhus havde hver medarbejder eksempelvis i gennemsnit 12 sygefraværsdage i 2021 og 15,5 dage i 2022.
I Syddjurs Kommune havde de tilsvarende 3,54 sygedage mere, mens tallet for Randers Kommune hedder 3,1 flere dage.
Ifølge Kommunernes Landsforening er det det samme billede, man ser i hele landet.
Så mange sygedage har de
Aarhus: Fra 12,0 dage i 2021 til 15,5 dage i 2022.
Syddjurs: 14,25 dage i 2021 og 17,79 dage i 2022.
Favrskov: 12,7 dage i 2021 og 15,5 dage i 2022.
Norddjurs: 15,4 dage i 2021 og 16,6 dage i 2022.
Odder: Fra 15,4 dage i 2021 til 17,4 dage i 2022.
Randers: Fra 12,6 dage i 2021 til 15,7 dage i 2022.
Samsø: Fra 9,6 dage i 2021 til 8,1 dage i 2022.
Silkeborg: 12,0 dage i 2021 og 15,5 dage i 2022. Ikke opgjort pr. fuldtidsmedarbejder men pr. ansat uanset arbejdstid.
Skanderborg: Fra 6,1 procent i 2021 til 6,2 procent i 2022.
Horsens: Intet oplyst.
Bemærk: Tallene er opgjort som et gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder i kommunen uanset faggruppe. For Silkeborg er tallene opgjort pr. ansat i kommunen uanset arbejdstid.
Kurt Houlberg er professor i statskundskab ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Han fortæller, at forklaringen på fraværet vil være forskelligt fra kommune til kommune og fra den ene faggruppe til den anden, men mangel på ressourcer i form af kolleger kan være én af dem.
- Når der mangler hænder, betyder det, at der skal laves mere af dem, der er tilbage. Det kan i sig selv føre til stigende arbejdspres og derudover flere stress-relaterede sygemeldinger, siger Kurt Houlberg til TV2 Østjylland.
Influenza spiller formentlig også ind, mener Lars Østergaard, der er professor på Institut for Klinisk Medicin og Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
- Mange har været indespærret under corona. Derfor har de ikke været udsat for infektioner, som så er kommet det seneste års tid. Det kan godt være, at folk er blevet mere hjemme end tidligere, fordi vi har fået andre normer for den slags, siger Lars Østergaard.
Her har de gjort noget ved problemet
I Landsbyen Sølund ved Skanderborg - en institution med omkring 240 beboere med forskellige handicap - har de igennem de senere år arbejdet målrettet på at nedsætte sygefraværet blandt de ansatte.
Ann Minet Andersen har i 17 år arbejdet som socialpædagog på stedet. Stort set uden selv at have en sygedag.
- I har vist fundet frem til "Fru 0 procent", men det er vist bare mit held, at jeg har et jernhelbred. Det er jo helt okay, at andre ikke har det, siger Ann Minet Andersen, mens hun sidder i forårssolen på terrassen med én af beboerne. Det er der god tid til nu.
Hun kender dog godt til følelsen af at have travlt, når kollegerne mangler omkring hende.
- Jeg kan mærke det ved, at jeg skal løbe stærkere, og der er flere opgaver at nå. Det påvirker arbejdsmiljøet og det faglige, når en kollega er væk, siger Ann Minet Andersen, der også er fællestillidsrepræsentant for sine kolleger.
Det kan også mærkes hos beboerne, hvis der mangler hænder, eller hvis der er for stor udskiftning blandt personalet, påpeger Anne-Marie Kruse, der er leder af Landsbyen Sølund.
- De trives bedst, når de er i trygge, genkendelige rammer. Det gik ud over kvaliteten, da vores fravær var højere for år tilbage. Vi gik derfor aktivt ind i kampen for at nedbringe sygefraværet, og jeg synes, det er en succes, at vi er nået et stykke. Vi har fået et fælles sprog og nogle fælles tilgange til det her, siger Anne-Marie Kruse.
- Men vi kan godt blive endnu bedre. Vi fastholder fokus, for det handler om både gode beboerliv og gode arbejdsliv.
Sølund har blandt andet nedbragt fraværet ved at lade de ansatte få større indflydelse i hverdagen uanset faggruppe. De har også arbejdet på at højne fagligheden og på at sikre gode arbejdsfællesskaber.
- Efterhånden er det sivet ned i de fleste lag og til alle medarbejdere, at der er fokus på det her. Man taler om det mere åbent end tidligere, siger Ann Minet Andersen.