Dette må du (ikke) med din mobiltelefon i bilen

Må man godt føre en samtale, hvis man har sin mobiltelefon på låret og telefonen på højtaler? Få svarer her

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De fleste af os bilister ved, at man ikke skal røre sin telefon, når man kører bil. Men må man godt sætte samtalen på højtaler, og lægge telefonen fra sig, og køre videre? Og hvad nu hvis, man har begge hænder på rattet samtidigt med man har en mobiltelefonen i hånden?

Amrik Chadha fra Østjyllands Politi giver dig svaret på nogle forskellige scenarier.

Scenarie 1: Hvis telefonen ringer, og jeg tager min mobiltelefon, og holder den op til øret. Bliver jeg så stoppet, hvis der kommer en patrulje forbi? 

- Det vil du med garanti gøre. Du vil blive bragt til standsning og så bliver der skrevet et bødeforlæg og det er 1500 kroner.

Scenarie 2: Hvis min telefon ringer, og jeg skynder mig at tage den, og så sætte højtaleren til og lægger den ned på låret?

- Det er stadigvæk ikke lovligt, lyder det fra Amrik Chadha.

På gaden i Silkeborg indrømmede mange, at de godt kunne finde på at tage telefonen, hvis den ringede, mens de kørte. 

Scenarie 3: Hvis jeg går på Facebook eller på tv2østjylland.dk, mens jeg har min mobiltelefon i hånden, der er på rattet, og jeg har mine øjne rettet mod vejen, og kun kigger på min telefon en gang i mellem?

- Du må ikke anvende en mobiltelefon, mens du kører bil. Eller kører cykel for den sags skyld. Den skal sidde i en dertil indrettet holder, siger Amrik Chadha.

Og heller ikke hvis jeg sætter den på højtaler?

- Nej, lyder det kontant fra færdselsbetjenten.

Vidste du?

Det kan koste en bøde på 1500 kroner at bruge håndholdt mobil under kørsel. 

Østjyllands Politi sigtede i fjor 3165 bilister for netop den forseelse. I 2015 var tallet 3746. Og i 2014 blev 3426 sigtet. 

Ifølge en undersøgelse lavet af DTU Transport er uopmærksomhed – herunder ved mobiltelefoni – en faktor i en tredjedel af alle trafikulykker. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her