DMI: Stadig vindstød af stormende kuling over Østjylland

Selv stormen Ingolf toppede i nat, så rusker det stadig gevaldigt i træerne i regionen. Søndag morgen er der stadig vindstød af stormende kuling

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Generelt er natten gået sig, som DMI havde forventet, og Østjylland er sluppet let sammenligner med den jyske vestkyst og det vestlige Sjælland. Arkivfoto.

Man får sig en ualmindelig frisk start på dagen, hvis man bevæger sig udenfor her søndag morgen.

Stormen Ingolf er aftagende, men der er stadig meget kraftig blæst over store dele af Østjylland.

 I Østjylland har vi haft kategorien ”voldsomt vejr”, som sker når der måles vindstød af stomstyrke.
Anja Budholdt, meteorolog, DMI

- Ved Ødum mellem Aarhus og Randers har vi stadig meldinger om stormende kuling. Det er også her vi midt på natten oplevede vindstød af stormstyrke, ligesom det også var tilfældet ved Sletterhage Fyr på Djursland, siger vagthavende meteorolog hos DMI Anja Budholdt til TV2 ØSTJYLLAND.

Generelt er natten gået sig, som DMI havde forventet, og Østjylland er sluppet let sammenligner med den jyske vestkyst og det vestlige Sjælland.

- Ved kysterne har der været forhold, som vi kategoriserer som ”farligt vejr”. Det er, når middelvinden er af stormstyrke. I Østjylland har vi haft kategorien ”voldsomt vejr”, som sker, når der måles vindstød af stomstyrke, siger Anja Budholdt.

Når stormen Ingolf helt slipper sit greb er der flot vejr i sigte, oplyser DMI.

- Her i løbet af formiddagstimerne vil vi se en opklaring fra nord, og faktisk bliver det en meget smuk dag, her når vi er kommet på den anden side af Ingolf. Men man kommer ikke til at slippe for at få en frisk vind fra nord i kinderne, siger Anja Budholdt.

Temperaturerne vil ligge på mellem 8 og 10 grader.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her