Egå-villa solgt for 35 millioner: Her er de dyreste handler

Boliga har opgjort de dyreste handler i Østjylland i 2016

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er smæk på boligmarkedet i øjeblikket, og i Aarhus og Skanderborg er gennemsnittet af kvadratmeterprisen nu fuldt på højde med før finanskrisen – faktisk højere.

I 2016 blev der også langet mange millionvillaer over disken i Østjylland, og Boliga har opgjort de dyreste.

På en suveræn førsteplads ligger en villa i Egå opført i 2008 og naturligvis i første parket ned til vandet. Den gik for svimlende 35 millioner kroner.

Så er der til gengæld også 350 kvadratmeter bolig, 458 kvadratmeter kælder og 1.614 kvadratmeter grund. Se et galleri fra huset tilbage i 2015 på Lokalavisen Aarhus’ hjemmeside via dette link.

Også i den øvrige del af Østjylland blev der solgt huse til millioner.

I Silkeborg røg en villa for 17,5 millioner, mens det dyreste salg i Risskov i 2016 var en villa til 11,5 millioner kroner.

I Viby blev der solgt en bolig til 8,6 millioner kroner, mens der i nærtliggende Højbjerg røg en for 8,5 millioner.

Tager vi til Ry og Skanderborg blev der solgt en villa til 7,3 millioner kroner i begge byer.

Du kan se hele listen over de dyreste hussalg fordelt på byer på Boligas hjemmeside her.

Her kan du også finde det dyreste hussalg i din by.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her