I seks østjyske kommuner er mange hushandler endt med fortjeneste

Mange hushandler i østjylland er endt med, at sælger har solgt for mere, end hvad de købte for

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Det er tilsyneladende ikke Østjylland, der har været ramt af den massive tilflytning til København, der har præget de seneste år.

Ifølge Boliga kan hussælgere i seks østjyske kommuner glæde sig over, at de har tjent godt på hussalg.

I Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Odder, Horsens og Favrskov kan de lokale husejere juble over, at de bor i en af de 11 jyske kommuner, hvor der er udsigt til størst fortjeneste ved et salg.

Det viser, at boligmarkedet igen har det bedre.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom

Mellem 20 og 41 procent af hussælgerne i disse seks kommuner har solgt deres villa eller rækkehus minimum en million kroner dyrere, end hvad de selv købte det for.

Det viser en undersøgelse, som boligsiden Boliga har foretaget.

- Det viser, at boligmarkedet igen har det bedre. De kommuner her er de dyrere kommuner i Jylland, der ikke oplevede det samme prisfald, som man gjorde i københavnsområdet under krisen, og så har folk sandsynligvis boet der i en årrække, og derfor kan de altså nu tjene nogle penge på salget, siger boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann i en pressemeddelelse.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her