Er det dine smykker? Hjælp politiet med at opklare indbrud

Sydøstjyllands Politi har fundet smykker, som de mener stammer fra et indbrud. De leder nu efter ejere af smykkerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Genkender du de her smykker, så kontakt Sydøstjyllands Politi på 114.

Sydøstjyllands Politi har fundet en række smykker, som formentlig stammer fra et eller flere indbrud, og de leder nu efter ejerne af smykkerne.

Smykkerne blev fundet på en naturlegeplads den 29. maj i Hedensted, men ifølge politiet kan smykkerne stamme fra andre områder.

- Smykker hører ikke normalt til på en legeplads, og det er derfor, vi tror, at det er tyvekoster, siger Andreas Bryld Hansen, der er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet vil gerne i kontakt med ejere af smykkerne, da de håber, at det kan føre dem nærmere en opklaring af, hvem der står bag de mulige indbrud.

Forskellige perlekæder og guldsmykker

Smykkerne består blandt andet af to perlekæder, to ure, forskellige brocher, flere guldkæder og margueritsmykker.

Genkender du smykkerne, eller har du øvrige oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så kontakt Sydøstjyllands Politi på 114.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her