Fødevare-styrelsen tilbagekalder creme fraiche dressing
Der er risiko for vækst af mælkesyrebakterier i dressingen, der gør den uspiselig
Har du en creme fraiche dressing fra Graasten Salater stående hjemme i køleskabet, bør du tjekke den, før du presser dens indhold ned over din salat.
Fødevarestyrelsen har i dag tilbagekaldt to partier på grund af risiko for vækst af mælkesyrebakterier i produktet.
Vækst af mælkesyrebakterier medfører, at produktet ændrer karakter og bliver uspiseligt.
Dressingen er solgt i dagligvarebutikker i hele Danmark, og forbrugerne anbefales at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller kassere det.
Fakta om dressingen:
Creme fraiche dressing
Nettovægt: 425 g
Emballagetype: Plastflasker
Pakkedatoer: 13/5-2017 og 16/5-2017
Bedst før datoer: 10/9-2017 og 13/9-2017
EAN stregkode: 5701295294079
Lot numre: 20170513 og 20170516