Folketingsmedlem om tvangsmedicin: - Vi kan løse det på få uger

Michael Aastrup Jensen (V) lover, at der i fremtiden kan ordineres en kugledyne til børn, uden der stilles krav om, at der tages sovemedicin.

VIDEO: Jens Aaby er en af de børn, som Michael Aastrup Jensen (V) vil hjælpe. Her kan du høre, hvad det østjyske folketingsmedlem vil gøre.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Vi kan finde en løsning på få uger. Det er tydeligt for enhver, at det er meget forkert, at børn skal tage medicin, før de kan få ordineret en kugledyne. Det er lige før, at hele Folketinget vil stemme for.

Så klar er meldingen fra Michael Aastrup Jensen (V), der er valgt til i Folketinget i Østjylland.

Han kan ikke forstå, at reglerne i øjeblikket er, som de er. Derfor lover han, at han allerede torsdag vil tage fat i sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Hun har tilkendegivet, at hun vil finde en løsning. Derfor håber jeg, at der findes en god løsning meget, meget hurtigt. Det vil være sund fornuft i forhold til statskassen, men også være et bedre alternativ til medicin. Den bedste løsning for alle vil være, at der kan ordineres en kugledyne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Her kan du høre, hvad Ellen Trane Nørby sagde i Folketinget onsdag.

Skal give medicin

Som reglerne er nu, skal kommunerne kræve, at børn skal indtage sovemedicin, inden de kan blive bevilget en kugledyne.

Selvom en kugledyne har dokumenteret effekt i forhold til bedre søvn, har Ankestyrelsen nemlig afgjort, at der skal afprøves medicinsk behandling først.

Jeg kender ikke til nogen politikere, der synes, at sovemedicin skal være den første løsning.
Michael Aastrup Jensen (V), medlem af Folketinget

Men den afgørelse er ikke rigtig, mener Michael Aastrup Jensen.

- Det er forkert i forhold til dét, vi gerne vil. Det er tydeligt, at Ankestyrelsen har truffet en beslutning på baggrund af noget forkert, siger han og fortsætter.

- Jeg kender ikke til nogen politikere, der synes, at sovemedicin skal være den første løsning, når der er andre, gode løsninger.

VIDEO: Her kan du se Jens Aabys historie.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her