Foråret kan endnu ikke finde frem til Østjylland

Foto: Michael Bernsdorff
/

Vejret i påsken var, vil de nok fleste nok mene, ganske jammerligt med koldt gråvejr, nattefrost samt nedbør, der til tider slog om i sne og slud.

Denne uge kan DMI heller ikke diske op med noget, der minder om forår i luften.

Tværtimod er der udsigt til flere kolde nætter, regn og dage, hvor blæsten vil rive i cykelstyr og de fortsat bladløse træer.

Varmest bliver det fredag med omkring ti grader.

Et lavtryk har lagt sig til rette over Danmark, og selv om et højtryk er under opbygning i det britiske, og om nogle dage bevæger sig over Nordsøen, bringer det hverken sol eller varme med sig.

Vi står foran en række dage med ustadigt vejr, og det bliver køligt.
Anja Bodholdt, meteorolog

- Vi står foran en række dage med ustadigt vejr, og det bliver køligt, siger meteorolog Anja Bodholdt fra DMI.

- Lavtrykket bevæger sig langsomt mod sydøst. Og så har vi en frontzone liggende, der flytter sig fra nordøst mod vest. På bagsiden af den strømmer der kold luft ind fra øst, forklarer hun.

Mandagen bliver overordnet våd.

- Men der kan også komme lidt sol. I løbet af dagen frisker vinden op i den østlige del af landet, siger Anja Bodholdt.

Sønderjylland får de højeste temperaturer med op til otte grader.

De øvrige landsdele skal indstille sig på dagtemperaturer, der ikke er ret meget højere end fem grader.

- Derefter vil højtrykket fra Storbritannien stabilisere vejret. Tirsdag kommer der væsentligt færre byger, og onsdag bliver nok ugens rareste dag. Det vil holde tørt med plads til solen, ikke ret megen vind og mellem fire og ni graders varme, siger hun.

Under frysepunktet

Højtrykket betyder dog også, at temperaturen falder til under frysepunktet de kommende tre nætter.

Først natten til torsdag vender plusgraderne tilbage.

- Torsdagen begynder nok med sol i den sydøstlige del af landet, men skyer trækker ned fra nordvest, og vinden tager til i løbet af dagen.

Fredag vil morgentimerne byde på lidt regn.

- Men det klarer op nordfra med sol, men fortsat også enkelte byger. Selv om vi kommer op på cirka ti grader, så vil det ikke føles særligt lunt alligevel, fordi det bliver ganske blæsende, siger Anja Bodholdt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her