Kommune anmelder træning til handicappede børn

Forældre er rystede over, at Århus Kommune har politianmeldt en omstridt behandlingsmetode for hjerneskadede børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det amerikanske firma bag en omstridt behandlingsmetode for hjerneskadede børn er nu blevet politianmeldt af Århus Kommune. De forældre, der bruger metoden er rystede.

Ti årige Jørgen og to-årige Viktoria er begge hjerneskadede. De træner hver dag i flere timer med deres forældre efter det amerikanske Family Hope Centers træningsmetode. Træningsmetoden består af både fysiske øvelser, spisetræning, sanseøvelser og sangtræning. Begge familier har i løbet af det sidste år forsøgt at få en årlig støtte fra Århus Kommune på 70.000 kroner til den hjemmetræning, de laver med deres børn. Men det er nu i stedet endt med en politianmeldelse.

- Vi er meget chokerede, rystede og vi står fuldstændig uforstående overfor det, for vi mener at politianmeldelsen er uberettiget, siger Louise Bach Starup, der er mor til to-årige Viktoria

Århus Kommune har politianmeldt Family Hope Centret efter i en længere periode at have behandlet en ansøgning om økonomisk støtte fra blandt andre Jørgen og Viktorias forældre.

- Vi har anmeldt Family Hope Centret, fordi vi har fået kendskab til de metoder, de opfordrer forældrene til at bruge. Forældrene gør det jo i den bedste mening, men vi betragter det som overgreb mod børn, siger sundhedschef i Børn og Unge i Århus Kommune, Poul Lundgaard Bak.

Family Hope Centret arbejder efter nogle metoder, der minder om den omstridte doman-metode, men Family Hope Centrets udgave er mere mild. Her træner forældrene 3-6 timer om dagen med deres hjerneskadede børn.

Hverken Jørgen ellers Viktorias forældre benytter sig længere af de specifikke metoder, som Århus Kommune mener er overgreb mod børn, men det kunne de ellers roligt gøre, hvis de bare tog over kommunegrænsen til Favrskov, eller til Viiborg, Odense, Aalborg eller Københavns Kommune. Her fungerer Family Hope Centrets metoder nemlig med støtte fra kommunerne

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her