Nye tal: Flere østjyder er kommet i job

Nye tal viser, at beskæftigelsen i Østjylland er steget med mere end 5.000 personer på et år

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Genrefoto.

Flere østjyder er kommet i arbejde.

Det viser nye tal fra det Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland (RAR Østjylland).

Beskæftigelsen i Østjylland steg med 5.516 personer fra november 2015 til  november 2016, mens ledigheden faldt med 86 fra januar 2016 til januar 2017.

- Det går rigtig godt med beskæftigelsen i Østjylland med en vækst på over 5.500, siger Jakob Beck Wätjen, der er formand fra RAR Østjylland, i en pressemeddelelse.

- Antallet af ledige er også faldet en smule på trods af den nye visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere. Vi kan se på ledighedsudviklingen, at de i stigende grad tæller med. Derfor falder ledigheden ikke så markant på trods af en meget fin fremgang i beskæftigelsen, tilføjer han.

Stigningen er størst i Aarhus

Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Østjylland er steg fra 328.547 i november 2015 til 334.063 i november 2016, hvilket svarer til en vækst på 1,7 procent.

Stigningen er størst i Aarhus Kommune, hvor der er 2.527 flere i job end i november 2015.

Beskæftigelsen steg i alle østjyske kommuner undtagen på Samsø og Norddjurs, hvor den samlet faldt med 18 fuldtidspersoner.

Ledigheden faldt i syv ud af 11 kommuner og steg dermed en smule i de resterende fire kommuner.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her