Politiet søger civile til at fange fartsyndere i fotovognene

/

De danske politikredse er presset, fordi mange betjente sendes på opgaver uden for kredsen - blandt andet i København som terrorbekæmper og til den dansk-tyske grænse. Derfor forsøger politiet nu at løfte en del af byrden ved at ansætte civile til at betjene fotovognene.

- Vi søger en række robuste folk til at sidde og tage de hastighedssyndere, som er ude i det danske land, fortæller fungerende vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Kristian Juliussen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Gør som borgerne i Fillerup: Bestil din egen fartkontrol

Han pointerer, at det kan være et krævende job, der venter i fotovognene, men med den rette uddannelse mener vicepolitiinspektøren, at opgaven kan håndteres af civile.

Forventer stor interesse

- Jobbet kræver selvstændighed, fordi man skal sidde mange timer alene i bilen. Du skal også være ansvarsbevidst og have forståelse for, at nogen kan være ærgerlige over, de har set det røde lys, når de er kørt forbi vognen, siger Kristian Juliussen.

Jobopslaget blev slået op i fredags, og politiet har derfor endnu ikke et overblik over, hvor populært det er, og hvor mange der har søgt stillingen som ATK-måler.

Teknikken drillede politiets fotovogne i 2015

- Men jeg forventer, at der er interesse omkring stillingen. Vi har intet imod at få civile ind, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Du kan se hele interviewet med Kristian Juliussen øverst i artiklen. Her kan du også høre, om han synes, at jobbet er farligt. Stillingsopslaget hos Østjyllands Politi kan ses her.

TV 2 | ØSTJYLLAND har tidligere fortalt historien om, at Østjyllands Politi har tilbudt borgere, at de kunne bestille en fotovogn til at stå et bestemt sted. Det indslag kan du se herunder:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her