Regionsformand modtager 26.000 underskrifter efter busprotest

Det er præcis seks uger siden, at Martin Godsk fra Skjoldelev, begyndte sin kamp mod busnedlæggelserne. I dag overrækker han 26.000 underskrifter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag kulminerer protesterne mod spareforslaget på de lokale busruter, som Region Midtjylland smed som en bombe midt i sommerferien.

Kl 11.00 overrækker Martin Godsk nemlig de 26.000 underskrifter, som han og resten af protest-gruppen "Bevar vores Busser" har indsamlet, til regionsformand Bent Hansen på regionskontoret i Viborg.

- Det er en dejlig dag. I dag afslutter vi seks ugers hård kamp, som rigtig mange har været med til at kæmpe. Det er sejr til os, siger Martin Godsk, der iværksatte protestgruppen Bevar vores Busser til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er præcis seks uger siden, at Martin Godsk fra Skjoldelev, begyndte sin kamp mod busnedlæggelserne. I alt var 26 ruter i Region Midtjylland i fare for at skulle lukke eller blive ændret, da regionen skal spare 35 millioner kroner på den kollektive trafik.

Besparelserne på busruterne blev midt i august udskudt af regionsrådet.

- Det har krævet meget af at stable denne underskriftsindsamling på benene. Jeg har kørt land og rige rundt og har knapt haft tid til at se familien. Det har været en kæmpe opgave, men jeg er stolt over hvor langt vi er kommet, siger Martin Godsk.

Martin Godsk og resten af styregruppen bag ”Bevar vores Busser” har nu et nyt mål.

- Vi vil sætte vores aftryk på hvor pengene til besparelserne til findes. Nu fortsætter vi kampen, og det bliver med at finde pengene, så det ikke går ud over borgerne.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her