Risiko for glatte veje: Der kan komme snebyger torsdag
Der kan være lidt sne her til morgen torsdag, og det kan give pletvise glatte veje. løbet af dagen vil det smelte, og der er mulighed for solstrejf på himlen
Hvis du står tidligt op torsdag, så kan der været et tyndt lag sne på bilen her til morgen.
- Pas på når I skal ud at køre især i morgentimerne. Det kan give risiko for pletvise glatte veje, fortæller vejrvært Anders Brandt.
Der vil også kunne kommer mindre snebyger ind over Østjylland i løbet af morgenen.
- Der dannes snebyger ud over Kattegat, og de kan i løbet af dagen godt komme ind over de østjyske kyster, siger Anders Brandt fra TV2 Vejret.
Men det meste vil hurtigt smelte igen i løbet af dagen i takt med at temperaturen vil stige til to-tre grader og så vil solen måske lige kigge frem.
- Lidt solstrejf ud på eftermiddagen er, hvad det kan blive til, siger Anders Brandt.
De kommende dage vil det blive koldt, og især i weekenden.
- Den her friske østenvind forstætter de kommende dage, og sender temperaturen ned omkring frysepunktet også i dagtimerne, fortæller vejrværet.
Det er især lørdag, det bliver koldt - og så kan der komme sne søndag.
- I løbet af dagen ser det ud til, at der kan komme snefygning og en lille snestorm. I løbet af mandagen bliver det lidt mildere igen, siger Anders Brandt.
Vejrdirektoratet melder, at der kan være glatte veje nogle steder på Djursland.