Salat med kylling tilbagekaldes på grund af fisk
En salat med blandt andet kylling tilbagekaldes, da den kan indeholde fisk, som ikke er deklareret.
Har du købt en salat med kylling, kikærter og kokos-limedressing, som du har tænkt dig at fortære til frokost, så tjek den lige en ekstra gang - især hvis du ikke kan tåle fisk.
Salling Group tilbagekalder salaten Ready to EAT Tandoori kylling med kikærter og kokos-limedressing, da produktet har fået påsat forkert varedeklaration, hvor der ikke står, at den indeholder fisk.
- Personer, der lider af allergi over for fisk, kan risikere at blive syge, hvis de spiser produktet, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Derfor skal personer, der lider af allergi over for fisk ikke spise salaten. De skal enten aflevere den tilbage til butikken, den er købt - eller smide den ud.
Salaten er solgt i Salling, Føtex og Bilka i hele landet.
Hvilken fødevarer:
Ready to EAT Tandoori kylling med kikærter og kokos-limedressing
EAN Kode: 8718477020637
Sidste anvendelsesdato Alle datoer