Signalement af voldtægtsmand

Vidne har givet god beskrivelse af den mand, der formentlig står bag voldtægt og voldtægtsforsøg i Botanisk Have i Århus i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kriminalpolitiet i Århus kunne i dag frigive et signalement af den mand, der i weekenden muligvis stod bag begge de to meget voldsomme overfald på kvinder i Botanisk Have.

Et vidne var så tæt som en meter på gerningsmanden og har beskrevet ham som. En dansk mand, 25-32 år, 180-185 centimeter høj, normal af bygning, med kortklippet hår i mørkere nuancer og med ørerne fri.

Han var iført en mørkeblå eller sort "afslappet" trøje, lyse, høragtige bukser, der måske havde mørke eller sorte markeringer på siden. Benklæderne virkede løse og sad langt nede.

Manden bevægede sig med en overlegen attitude, kiggede hele tiden ned og så på ingen måde påvirket ud, har vidnet forklaret.

Med signalementet håber politiet at være kommet nærmere en opklaring af voldtægten natten til søndag og voldtægtsforsøget sent søndag aften.

Politiet hører meget gerne fra folk, der mener at have set manden. Tlf. 87 31 14 48.

Se mere om sagen i TV 2 / Østjylland i aftenens udsendelser.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her