Udsigt til mange aflyste operationer under lockout på sygehuse
Et nødberedskab under en mulig lockout betyder grovsortering af patienterne, der i disse dage utrygt kan følge med i forhandlingerne
Jessica Haugaard Udengaard fra Grenaa har netop været så uheldig at brække anklen, men at det skete netop i dag kan faktisk være held i uheld. For hvis en lockout om kort tid træder i kraft på sygehusene, var hun ikke garanteret en lige så hurtig hjælp.
Jeg er da bange for, at det kan gå ud over mig, at de ikke kan gøre noget, før efter at den lockout er ovre.
På sygehusene bliver der nemlig etableret et nødberedskab, som ikke kan tage sig af alle patienterne.
- Jeg er da bange for, at det kan gå ud over mig, at de ikke kan gøre noget, før efter at den lockout er ovre, siger Jessica Haugaard Udengaard til TV2 ØSTJYLLAND.
I dag blev der forhandlet mellem Region Midtjylland og personalet på sygehusene om det nødberedskab, der skal træde i kraft, hvis en lockout er nødvendig.
Indtil videre har akut syge, alvorligt syge, kræftpatienter eller fødende ikke noget at frygte.
- Hvis vi ikke tager os af dem, vil det få konsekvenser for dem, så det er os magtpåliggende at lave et nødberedskab, så vi kan opretholde den faglige kvalitet, siger sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Inge Pia Christensen, til TV2 ØSTJYLLAND.
"Håber" på alvorlig sygdom
Derimod kan en større gruppe patienter, som ikke er akut syge, men som eksempelvis er indkaldt til planlagte operationer, blive ramt af lockouten.
- Det kan være patienter, som skal have ny hofte eller nyt knæ eller en hudtransplantation, som ikke er livstruende. Det kan være tænder eller kæber, der skal opereres. Vi har rigtig mange planlagte patienter, og de bliver alle sammen aflyst, forklarer Inge Pia Christensen.
Vi har rigtig mange planlagte patienter, og de bliver alle sammen aflyst.
Derfor "håber" Jessica Haugaard Udengaard nærmest også, at hvis hun skulle blive syg under en lockout, så skal det være alvorligt.
- Så ved jeg, at jeg bliver tilset, og de kan gøre noget.
Hvad der kommer til at ske med de mange planlagte operationer, hvis lockouten varer meget længe, er endnu usikkert. Men ifølge Inge Pia Christensen fra Aarhus Universitetshospital vil nødberedskabet vurdere hver enkelt patient fra gang til gang.
Storkonflikt kan bryde ud efter påske
Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte fortsætter i Forligsinstitutionen over påsken.
Arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler intensivt i Forligsinstitutionen for at afværge en storkonflikt, der kan bryde ud efter påske.
Overenskomstforhandlingerne for de ansatte i staten, regioner og kommuner er brudt sammen, og begge parter har varslet konflikt.
Se her, hvordan den varslede strejke og lockout kan ramme.
Det statslige område:
* Fagforeningerne har varslet strejke for 15.000 statsligt ansatte fra 4. april.
* Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har svaret igen med at varsle lockout for 120.000 statsansatte fra 10. april. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
* Lockouten rammer blandt andet embedsfolk, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
Det regionale område:
* Fagforeningerne har varslet strejke for 12.000 til 15.000 ansatte fra 4. april.
* Dansk Regioner har svaret igen med at varsle lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte fra 10. april. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
* Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
* Sårbare patientgrupper - herunder psykiatriske patienter - og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal sørge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
Det kommunale område:
* Fagforeningerne har varslet strejke for mindst 50.000 ansatte i kommunerne fra 4. april.
* Kommunernes Landsforening, KL, har svaret igen med at varsle lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
* En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler og daginstitutioner.
* Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet
