For varmt: Varmeværker kan blive tvunget til at bruge olie i stedet for halm

Der er sikkert mange østjyder, som jubler over det gode sommervejr og med is og smil løber mod stranden. Men det er langt fra alle, der jubler. Vejret går nemlig ud over flere erhverv. Blandt andet landmænd og varmeværker. For landmanden i Brabrand, Poul Jakob Bønløkke, er det en træls periode.

Han har været vant til at se en gylden udsigt med 1,5 meter høje, sunde halmstrå. Men dette år har været en udfordring. Halmen trives nemlig ikke i så varmt et vejr. Men kan nærmest høre halmen pruste og stønne, når det prøver at bore sine rødder så langt ned i jorden som muligt, så det kan få noget vand at drikke.

- Det er ikke ret højt. Det går til knæene nu her, hvor man kan sige, at hvis det var et normalt år, ville det gå op til omkring hoften. Man kan se den nøgne jord flere steder, mens det normalt ville have været helt tæt. Ret tidligt kunne vi se, at afgrøderne ikke groede opad men nedad for at finde vand. Og så stod de i stampe, siger Poul Bønløkke.

Historisk tørt

Tørken rammer lige nu historiske højder. I vores landsdel har det såkaldte tørkeindeks ramt toppen af skalaen med en tier. I resten af Østjylland er tørkeindekset 9,5. I værste fald kan årets tørke udvikle sig til den værste, som vi har oplevet i Danmark i 26 år.

Selvom høsten kun er nået sin spæde start, kan landmand Poul Bønløkke allerede fortælle, at det bliver et dårligt høstår. Lige nu kæmper han for at kunne leve op til sin kontraktaftale om at levere 1.500 tons halm til Sabroe varmeværk.

- Jeg har været nødt til at lave aftaler med mine naboer, der også høster halm. Vi prøver at hjælpe hinanden med at få overholdt vores kontrakter overfor varmeværkerne. Så nu har jeg nok lige foreløbig heldigvis.

Poul Bønløkke er også omvendt blevet ringet op af andre landmænd, som spørger om han kan levere overskydende halm.

- Men det har jeg jo desværre måtte sige nej til, siger han.

Varmeværker må være kreative

Også de varmeværker, der bruger halm som fyring, er i en kattepine. Jan Helbo, formand for Ryomgård Fjernvarmeværk, fortæller, at varmeværkerne har været nødt til at kigge efter alternative løsninger. Da de lokale landmænd ikke kan levere den nødvendige mængde halm, må de kigge efter landmænd fra andre dele af landet.

Det betyder at Jan Helbo har placeret ordrer hos landmænd i Sønderjylland, Slagelse og København. Men det er en del dyrere, fordi der ikke er nogen faste aftaler, og transporten er også den del længere. Den anden løsning, som Jan Helbo har været nødsaget til at vælge, er, at bygge et nyt varmeværk.

- Det nye varmeværk skal brænde materialer, der ligner halmen. Dvs. kakaoskaller og flis. Vi kan se det er nødvendigt, for det er jo ikke sikkert, at det er sidste gang, vi oplever en lignende situation. Sidste gang var halmen for våd, og nu er den for tør, siger han.

Dyster fremtid

Hvis det slet ikke er muligt for varmeværkerne at fyre halm, så er det nødvendigt at afbrænde olie. Og det er det værste, der kan ske, mener Jan Helbo. Hvis det sker, vil det nemlig gå udover fire parter: Landmændene, varmeværket, forbrugerne og naturen: Landmændene får ikke solgt deres halm.Varmeværket skal betale seks gange så meget for olien, som de ellers skulle have betalt for halm. Derfor kommer forbrugerne af fjernvarmen også til at få en større regning, og naturen skal også betale for den forurening, der bliver udledt.

Også Landbrug og Fødevarer har i år bragt meldingen om, at der er en masse landmænd, som får problemer med at leve op til deres kontrakter med blandt andet varmeværkerne.

Tabet i halmproduktionen vurderes til at være omkring 30-40 procent. Danske Halmleverandørers bestyrelse opfordrer på det kraftigste alle landmænd til ikke at snitte deres halm i dette høstår.

Djursbo Landboforening fortæller, at det også i fremtiden ser ud til at blive en mangelvare. Opkøberne af halm er allerede begyndt at overbyde hinanden, når de forhandler om køb af halm til den kommende fyringssæson.