19-årig mand død efter arbejdsulykke

Manden var afgået ved døden, da politiet nåede frem. Nu er Arbejdstilsynet tilkaldt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

En mand er død i forbindelse med en arbejdsulykke på en landejendom på Kirkevej i Bjerregrav ved Randers.

Det oplyser vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

- Jeg kan ikke gå i detaljer omkring ulykken, men vedkommende er kommet i klemme under en maskine, og han er desværre død. De pårørende er underrettet, og nu skal vi holde ligsyn og afvente nærmere undersøgelser, ligesom Arbejdstilsynet er tilkaldt, siger Bo Christensen.

Meldingen om ulykken kom ind via 1-1-2 klokken 8.37.

Østjyllands Politi oplyser søndag eftermiddag, at der er tale om en 19-årig mand med adresse på stedet.

Ulykken fandt sted i et hobbyværksted, hvor manden ifølge politiet forsøgte at flytte på en flere hundrede kilo tung søjleboremaskine, der så er væltet ned over ham.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her