Byrådsmedlem i Randers var SOSU’er for en dag

Leif Gade (S) var tirsdag i praktik på et plejehjem. Især den store mængde af papirarbejde gjorde indtryk på ham

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politikerne i Randers skal ud i den virkelig verden og opleve konsekvenserne af deres beslutninger på egen krop. I dag lagde formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Leif Gade, ud. Han var i praktik på ældrecentret Borupvænget.

- Det er godt at møde folk ud på gulvet og se, hvordan deres hverdag er, lød det fra ham inden dagen for alvor gik i gang.

Han var sammen med SOSU-assistenterne Alis Dam og Bodil Rasmussen med til at vække beboerne og klare deres morgenrutiner.

- Der er brug for fokus på ældreplejen og på hvor få ressourcerne er, sagde Alis Dam om besøget af byrådsmedlemmet.

På Borupvænget skal de to SOSU’ere holde styr på 15 beboere, hvor af en hel del er demente. Den opgave besværliggøres ofte af en hel masse papirarbejde og dokumentation, som der også skal nås.

- Vi har oplevet, at vi synes, borgerne har haft det godt, og vi har sunget og været glade, og så har tilsynet mere haft fokus på, om et komma var sat forkert, forklarede Alis Dam, og Leif Gade modtog kritikken:

- Der er selvfølgelig ting, som skal dokumenteres, men jeg synes også, at der er ting, vi kan lade være med.

I den kommende tid bliver flere medlemmer af det lokale byråd sendt i praktik, som Leif Gade var det i dag.

Du kan se mere til udvalgsformandens dag som SOSU’er i indslaget øverst på siden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her