Demente Per bag hegn: Vil sgu være ked af at gå på motorvejen
Randers kommune er i gang med at bygge en demensvenlig landsby, hvor ægtepar kan blive boende sammen, så længe de har lyst
Til at begynde med var der snak om, at Per og Åse skulle til at bo hver for sig. Efter 53 år som ægtepar.
- Da vi kom herop, blev der talt om, at nu var han blevet så dement, at jeg ikke kunne have ham hjemme, hvis han ikke kunne huske en skid. Så skulle han op på selve hjemme og bo. Nu kan han blive her, siger 71-årige Åse Lønstrup.
I stedet er ægteparret flyttet ind i en demensvenlig landsby i Randers, hvor ægtepar kan blive boende sammen. Planen er, at der kommer hegn om landsbyen.
Per og Åse har været gift i 53 år. Her kan du se deres dagligstue i den nye demensvenlige landsby. For minderne har de taget med sig, selv om de ikke længere kan bo i eget hjem.
Det er syv år siden, at 72-årige Per Lønstrup fik diagnosen demens.
- Jeg tænkte, at jeg skulle vise dem, at det var løgn. Men det kunne jeg ikke. Det kom lige så stille hen ad vejen, siger Per Lønstrup.
I dag må Per Lønstrup bruge sedler på køleskabet for at klare hverdagen. Tænd kaffemaskinen. Sæt rundstykker i ovnen og hæld juice op i glasset.
Demensvenlig landsby
Randers Kommunes demensvenlige landsby består af 30 rækkehuse for ægtepar.
Derudover kommer den til at rumme 47 almindelige plejeboliger og et hovedhus, hvor plejepersonalet holder til.
Den demensvenlige landsby hedder Landsbyen Møllevang.
Hele landsbyen bliver omkranset af et hegn, så demente borgere trygt kan færdes udenfor uden at fare vild. Hvis man vil ud, vil der være mulighed for at komme ud.
For selv de mindste daglige rutiner er ved at gå i glemmebogen.
- Alt hvad der sker lige her og nu, glemmer han. Det kan han ikke huske. Men hvad der skete for 25 år siden og længere tilbage, kan han sagtens huske, siger Åse Lønstrup.
Parret blev gift i 1964, så de vil meget nødig undvære hinanden.
- Han kan jo ikke gøre for det. Vi har efterhånden været gift i så mange år, at vi kender hinanden ud og ind, siger Åse Lønstrup.
Og brylluppet kan de begge huske uden problemer, selv om det ligger langt tilbage i tiden.
- Mine forældre holdt brylluppet for os. Så tog vi på kro og holdt bryllupsnat. Der skete ikke en skid, siger Åse Lønstrup.
- Jo, vi dansede brudevals, siger Per Lønstrup.
Begge er klar over, at Per Lønstrups situation kun bliver værre. Derfor er de ikke kede af, at de er flyttet. De er heller ikke kede af at bo bag et hegn.
- Det synes jeg kun er godt. Virkelig godt. Jeg ville sgu være ked af at gå rundt ude på motorvejen, siger Per Lønstrup.
Du kan se mere til demenslandsbyen i indslaget øverst på siden.
