Deres aktion bragede ind i historien - men prisen var massehenrettelse

”Drenge, I drenge som døde – I tændte for Danmark i dybeste mulm en strålende morgenrøde”

Klokken 05.25 lød de første høje brag fra togbroerne i Langå. Sprængningen var så kraftig, at det kunne høres 15 kilometer væk i Randers.

Mens sneen dalede forsigtigt og fredfyldt ned fra himlen, fortsatte de kraftige eksplosioner i fire timer. Brag efter brag ødelagde de 80 kilo plastisk sprængstof de tre togbroer, tyskerne brugte til at transportere soldater og materiel igennem Jylland.

Fredag klokken 16 markeres 80-året for en af de mest betydningsfulde begivenheder i den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig. 

Sprængningerne af de tre togbroer i Langå lukkede for jernbanedriften i 12 dage og anses for en af de mest succesfulde aktioner under krigen.

- Det var en af de største og mest betydningsfulde jernbanesabotager under besættelsen, og den besværliggjorde den tyske togtrafik i flere uger efterfølgende, siger museumsinspektør Simon Ryvang True fra Museum Østjylland. 

Men aktionen var dyr for de seks unge mænd, der påtog sig den farlige opgave. Tre af dem måtte betale den højeste pris.

Et andet medlem blev sendt i koncentrationslejr og døde flere år senere af følgerne af den tuberkulose, han blev ramt af i koncentrationslejren. 

To andre unge modstandsfolk, der ikke deltog i sprængningerne, blev også anholdt og dømt til døden i de razziaer, Gestapo udførte i Randers efter sabotagen i Langå. De blev skudt sammen med de to sabotører fra Randers og en modstandsmand fra Aarhus af 50 tyske soldater, der stod for henrettelsen på Skæring Hede den 3. december 1943.

- Så stor en aktion var naturligvis ikke ufarlig, og det vidner konsekvenserne det fik for flere af de deltagende også om, siger Simon Ryvang True. 

Sabotageaktionen, der blev udført på direkte ordre fra London, begyndte mandag den 15. november 1943. Gruppen fragtede de mange kilo plastisk sprængstof de 15 kilometer fra Randers til Langå på cykler. 

Her gemte de sprængstoffet i Rådal plantage ikke langt fra broerne, inden de onsdag aften indledte deres store sabotageaktion.

De seks mænd cyklede igen fra Randers til Langå, hvor de overfaldt de to politibetjente, der var sat til at bevogte broerne. De blev afvæbnet og bundet til en hegnspæl i sikker afstand fra sprængningerne. 

Deres pistoler tog to af gruppens mænd med sig, og det skulle vise sig at blive skæbnesvangert.

I virkeligheden var overfaldet aftalt på forhånd mellem gruppen og de to betjente, der havde sympati med aktionen. 

Men aktionen gik ikke som planlagt. Sabotørerne placerede sprængstoffet på broen med sprængblyanter, der skulle detonere efter 20 minutter. Gruppen cyklede hjem hver for sig, men der skete ingenting. 

Der gik en halv time, og tiden fortsatte med at gå, indtil bragene brød igennem nattens stilhed som en rambuk. 

Lyden af de mange kilo sprængstof kunne høres tydeligt i Randers, der kort efter blev oversvømmet af Gestapo-folk på jagt efter sabotørerne. 

Anholdt og henrettet

Med sig havde Gestapo sin nye, danske tolk Harvey Jensen, der hurtigt fandt frem til flere af gruppens medlemmer. I en lejlighed i Randers anholdt Gestapo Svend Christian Johannesen, og senere samme aften stod Gestapo klar, da Oluf Kroer kom for at besøge ham. 

De to betjentes pistoler afslørede, at de havde været med i nattens aktion, og det beseglede deres skæbne. Kort tid efter blev de dømt til døden i krigsretten, og den 2. december blev de henrettet af 50 tyske soldater på Skæring Hede. 

Den 30. november lykkedes det Gestapo at anholde Kai Hoff i hans lejlighed, hvor det flød med våben og sprængstoffer. Under sin afhøring på Thorsgade Kaserne i Randers overmandede han en tysk soldat og tog flugten ud af et vindue, men på vejen blev han skudt og døde få timer senere. 

Samme aften blev han begravet på Nordre Kirkegård i Randers i mørke og uden prædiken. Det havde tyskerne forbudt præsten. 

Ole Hovedskov blev også anholdt og dømt af Gestapo. Dog ikke til døden. Han blev i stedet sendt i koncentrationslejr i Tyskland. Efter krigen vendte han hjem til Danmark, men i 1951 døde han som følgerne af tuberkulose, han fik under sit ophold i koncentrationslejren. 

Jørgen Røjel og Ejvind Jacobsen lykkedes med at flygte til Sverige. De har senere været vigtige kilder til historien om, hvad der skete i Langå den aften for 80 år siden. 

En aften, der fik stor betydning for opfattelsen af Danmark under og efter Anden Verdenskrig. 

- Aktionen får en stor og også politisk betydning og er medvirkende til, at danskerne kunne skrive sig ind i historiebøgerne som en af de allierede, siger Simon Ryvang True. 

Henrettelser af de fem modstandsfolk på Skæring Hede udløst stor sorg i Randers og hele landet, hvor der mange steder blev flaget på halv. Deres død skabte endnu større splittelse mellem den danske befolkning og den tyske besættelsesmagt. 

I England vakte aktionen anerkendelse, mens den i Tyskland skabte vrede. På det tidspunkt var Danmark et af de steder, hvor tyskerne ikke risikerede at blive bombet af allierede flyvere. Nogenlunde samtidig med Langå-sabotagen bombede de allierede Berlin gentagne gange. Hitler var derfor uforstående overfor, at man har så svært ved at holde styr på to små broer i Danmark.

- Man brugte Danmark til orlov, genopstilling og uddannelse af enheder. Samtidig var Danmark også et transitland for tyskerne, der blandt andet sendte soldater og materiel til og fra Norge via Aarhus, Aalborg og Frederikshavn.

- Derfor irriterede det ledelsen i Berlin, at man åbenbart var nødt til at bruge kræfter på at sikre, at man kunne arbejde uforstyrret i fredelige Danmark, siger Simon Ryvang True, der henviser til, at tyskerne havde givet Danmark kælenavnet "Flødeskumsfronten" på grund af de gode forhold, der mødte soldaterne her.

Det kaldenavn var aktionen i Langå med til at rokke ved.

Slår hul i flødeskumsfronten

Simon Ryvang True skal fredag holde tale ved et mindearrangement i Langå for at mindes 80-året for aktionen og de seks modstandsfolk, der deltog.

Han håber, at danskerne er klar over, hvor stort heltemod modstandsfolkene viste ved at gå op imod værnemagten.

- Det er en helt vild aktion, der har krævet mod, planlægning og umanerlig mange kilo sprængstof, der skulle fragtes fra Randers til Langå. Det er også en aktion, der får en vigtig betydning, ikke mindst i kraft af det signal, man sendte til englænderne med den.

- Endelig har aktionen i tiden efter besættelsen stået tilbage som et vidnesbyrd om det mod, de her modstandsfolk besad, siger Simon Ryvang True.

I Mindelunden på Skæring Hede står en stor mindesten til minde og de henrettede modstandsfolk stadig. På stenen kan man læse præsten Kaj Munks ord: 

"Drenge, I drenge som døde – I tændte for Danmark i dybeste mulm en strålende morgenrøde."

En måned senere blev Kaj Munk dræbt af Gestapo. 

Mindeceremonien finder sted fredag klokken 16 ved den gamle kassebro i Langå.