- Det er forfærdeligt at tænke på, at et lille barn nu mangler sin far

Der bliver lagt blomster, hilsner og tændt lys ved det hus på Guldregnvej, hvor en 30-årig mand i aftes blev dræbt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Vi hilste på hinanden næsten hver dag, og vi købte hus samtidig for fem år siden. Jeg har ikke lyst til at tænke på, at jeg ikke kommer til at se ham mere. Det er en forfærdelig følelse.

Sådan lyder det fra én af beboerne på Guldregnvej i det nordøstlige Randers, Paweł Widzisz, som i dag er vågnet op til chokket ved at have mistet en nabo - en ung mand slået ihjel af en mand med kniv.

TV2 Østjylland har mødt flere i området, der fortæller, at de har svært ved at forstå, hvad der er sket i deres nabolag. Flere turde ikke åbne døren, da politiet bankede på den i aftes og i nat.

De beskriver den afdøde, 30-årige mand som en far i "en perfekt familie" og som en vellidt og hjælpsom nabo.

Paweł Widzisz hilste ofte på den nu afdøde, 30-årige familiefar fra Guldregnvej.

- Jeg er ikke nysgerrig, så jeg gik ikke hen og kiggede i aftes, men jeg vågnede klokken to i nat og gik derfor hen og kiggede, fordi de stadig var i gang, siger en anden beboer fra området, Mathias Drachmann.

Han har svært ved ikke at tænke på, at der efter alt at dømme er tale om en tragisk situation, hvor en tilfældig mand er blevet dræbt ved et uheldigt sammentræf med en gerningsmand.

Det er forfærdeligt at tænke på, at et lille barn nu mangler sin far, og at en kvinde mangler sin mand
Mathias Drachmann

- Jeg er selv 30 år, jeg lufter hund samme sted som den dræbte nede ved Bækkestien og tænker derfor på, at jeg lige så godt selv kunne have stødt ind i ham dér (drabsmanden, red.), ligesom jeg kunne have konfronteret en fremmed person, der pludselig befinder sig i mit skur eller garage, siger Mathias Drachmann.

- Det er forfærdeligt at tænke på, at et lille barn nu mangler sin far, og at en kvinde mangler sin mand. De kom hertil for nogle år siden og var lige blevet færdige med at renovere huset

Der er blevet lagt blomster, et brev fra madklubben og tændt lys ved familiens hus på Guldregnvej.

Tidligere fredag fortalte en anden beboer, Helle Vibeke Andersen, at hun - ligesom Paweł Widzisz - ofte hilste på den mand, der blev dræbt.

- Han er en sød, ung mand og meget venlig. Det er skrækkeligt, sagde hun.

Herunder kan du se og høre, hvad vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi sagde på et pressemøde tidligere på dagen:

Nægter sig skyldig

Ved Retten i Randers, hvor et grundlovsforhør stadig er i gang, har den anholdte nægtet sig skyldig.

Sigtelsen går på manddrab efter straffelovens paragraf 237. Han blev ført ind i lokalet med blandt andet klipklapper på fødderne og løse, mørke bukser. I ansigtet har han flere tatoveringer.

Pressen var til stede, da sigtelsen blev læst op, men dommeren valgte senere at lukke dørene og bede journalisterne forlade lokalet.

Herunder kan du læse, hvad der indtil videre er foregået i retten:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her