E-cigaretter med nikotin ulovlige

Ejer af webshop får bøde på 50.000 kr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Modelfoto. Foto: Colourbox
Af Ritzau

Salg af såkaldte e-cigaretter med nikotin er ulovligt i Danmark, da produktet er et lægemiddel, fastslår ny dom. Indehaver af webshop får bøde på 50.000 kroner.

I den første dom om handel med de populære e-cigaretter med nikotin er indehaveren af to webshops blevet idømt en bøde på 50.000 kroner ved Retten i Randers.

- Man skal have tilladelse efter lægemiddelloven til salg af e-cigaretter med nikotin, og der er ikke udstedt tilladelser til salg i Danmark, siger anklager i sagen, Peter Koukoumis fra Østjyllands Politi.

Dommen er et udtryk for, at nikotin i form af e-cigaretter er et lægemiddel, der kan sammenlignes med nikotin i nikotintyggegummi, -plastre, - inhalatorer og - mundsprays, der alle er godkendte lægemidler, som alene tjener det formål at tilføre brugeren nikotin.

Det er alene e-cigaretter indeholdende nikotin, der er omfattet af dommen. Man kan fortsat sælge e-cigaretter uden nikotin uden at overtræde loven.

Det er endnu uvist, om sagen ankes til landsretten.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her