Efter lang indsats: Boligområde er kommet af ghettolisten
Efter en årelang indsats er det lykkedes at holde et boligområde væk fra ghettolisten
En bedre legeplads og en ny flisegang.
Glarbjergområdet i det nordlige Randers hele tiden under forandring. Og det er der en god grund til.
Området har nemlig tidligere figureret på ghettolisten. Men i 2014 blev området fjernet fra listen igen.
Siden da har området lige akkurat undgået ghettostemplet.
- Vi er helt bevidste om, at det her område ligger lige på vippen, siger Louise Hou Kragh, der er sekretariatsleder i Bysekretariatet i Randers.
Siden 2009 har man med forskellige helhedsplaner forsøgt at gøre området mere attraktivt for beboere.
Bysekretariatet planlægger ændringerne i samarbejde med blandt andet beboere og boligforeningen.
- Vi forsøger at fremtidssikre boligerne ved at gøre dem attraktive at bo i med et fornuftigt huslejeniveau. Og samtidig sikre, at der er de rammer, som gør, at folk er glade for at bo her, siger Kenneth Hansen, der er direktør i Randers Bolig.
Indsats på flere områder
Indsatsen består ikke kun af ændringer i områdets infrastruktur.
- Det er alt fra babyklubber til at hjælpe unge mennesker ud i fritidsjob og fællesspisning for beboerne, siger Louise Hou Kragh.
Den nuværende helhedsplan løber frem til 2021.
I videoen øverst kan du se mere om den tidligere ghetto, der har formået at komme af ghettolisten.