Efter rotte-lukning: Føtex har stadig ikke fanget dyret

Føtex i Dytmærsken i Randers er stadig lukket på grund af rotter i varehuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Føtex Dytmærsken holder lukket på grund af rotter i butikken. De forventede at åbne igen mandag, men er stadig ikke kommet problemet til livs. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Opdatering tirsdag 1/10 kl. 14:45

Føtex Dytmærsken lukkede søndag sit varehus på grund af rotter. I dag skriver supermarkedet på sin Facebook, at Fødevarestyrelsen er orienteret, og skadedyrsbekæmpere arbejder i dag tirsdag stadig på at fange skadedyret. Derudover arbejder de på højtryk med rengøring og udsmidning af hele butikken.

Randrusianere, der ville klare søndagens indkøb i Føtex Dytmærsken her til morgen, måtte gå forgæves til butikken.

Butikken holder nemlig lukket på grund af mistanke om rotter.

- Det er ren procedure at lukke, når der er mistanke om skadedyr. Det er der som sådan ikke noget ekstraordinært i. Og det er jo ikke første gang i verdenshistorien, det er sket, men det er selvfølgelig træls alligevel, siger Per Toldbod, der er varehuschef i Føtex Dytmærsken.

Kunde henvendte sig til personalet

Mistanken opstod i går, da en kunde henvendte sig til personalet, fordi personen mente at have set et dyr.

Butikkens skadedyrssamarbejde kan efter at have lagt spor ud for at finde ud af omfanget se, at der er spor efter rotter.
Per Toldbod, varehuschef i Føtex Dytmærsken

- Det reagerer personalet på, og de kontakter butikkens skadedyrssamarbejde, der efter at have lagt spor ud for at finde ud af omfanget, her til morgen kan se, at der er spor efter rotter, fortæller Per Toldbod, der er meget tilfreds med hans personales reaktion på kundehenvendelsen.

Skadedyrsbekæmperne har nu sat afspærring op ved de berørte områder i butikken og arbejder på at få bugt med problemet.

Butikken forventer at kunne åbne igen mandag.

VIDEO: I Lystrup havde de i april store problemer med skadedyr. Et af de steder, hvor de for nylig har fået sig en slem overraskelse, er hos en SFO i Elstedgård. Videoen er fra den 11. april 2019. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her