Ejer af grusgrav: Giv slammet til mig i stedet for at smide det i havet
En grusgravsejer fra Randers tilbyder at overtage enorme mængder bundslam fra havnen i Aarhus. Men det kræver en tilladelse, svarer Randers Kommune.
930.000 kubikmeter slam og mudder fra bunden af havnen i Aarhus kan ifølge en ejer af en grusgrav i Randers gøre mere gavn på land end i vand.
Derfor tilbyder han nu, at Aarhus Kommune kan læsse bundslammet af i hans grusgrav i stedet for uden for Syddjurs' kyst, som den nuværende plan går ud på.
Det er en langstrakt myndighedsproces.
Det sker, efter at Aarhus Kommune planlægger at udvide et rensningsanlæg på havnen i Aarhus, da det nuværende ved Marselisborg Lystbådehavn ikke kan følge med udviklingen. Det er i den proces, at knap en million kubikmeter bundslam fra havnen skal væk og ud i havet.
- Jeg har været økologisk landmand engang og vil have fyldt noget af grusgraven op, så jeg kan bruge den til marker igen.
- Så tænker jeg, om der var mulighed for, om man kunne modtage slammet, siger grusgravsejer Hans Martin Risgaard Højmark til TV2 ØSTJYLLAND.
Han står nemlig og mangler en million tons materialer til at fylde grusgraven, hvilket svarer til mængden af bundslammet, Aarhus Kommune vil læsse af i Hjelm Dyb nær Djurslands østkyst.
Han har dog én anke, og det er, at bundslammet ikke er forurenet.
- Det skal selvfølgelig også undersøges, om man må modtage det herude, siger Hans Martin Risgaard Højmark.
Overtagelse kræver tilladelse
Det kræver som udgangspunkt en miljøtilladelse fra Randers Kommune, hvis ejeren af grusgraven ved Randers skal have lov til at overtage bundslammet fra havnen i Aarhus.
Det fortæller leder af Natur, Miljø og Landbrug i Randers Kommune Michael Damm.
- Og det betyder en tilladelse til at køre jorden ind, og i forbindelse med at man skal give den tilladelse, må man holde øje med, hvad risikoen er for at forurene omgivelserne, siger han.
Det gælder blandt andet i forhold til gener fra støv, lugt og støv, og generelt om det vil genere naboer og borgere. Ligeledes er det også et spørgsmål om naturbeskyttelse, biodiversitet og beskyttelse af grundvand, overfladesøer og vandløb, lyder det.
- Hvis det kan lade sig gøre at køre slammet ind fra renseanlægget, uden at det giver anledning til belastning for omgivelserne, vil man nok kunne få en tilladelse, siger Michael Damm og fortsætter:
- Og omvendt hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan man ikke. Det er en langstrakt myndighedsproces. Men det er ikke på forhånd givet, at det ikke kan lade sig gøre.
Aarhus Kommunes planer om et nyt rensningsanlæg går helt frem til år 2060, hvor det skal kunne håndtere op til 600.000 aarhusianeres spildevand.
Det skal samtidig kunne producere overskudsenergi og på den måde blive grønnere.
Planen skal behandles hos Miljøstyrelsen, inden en høring om projektet går i gang. Først derefter kan opgravningen og dumpningen eventuelt begynde.
