Falske betjente på spil - Politiet efterlyser tre mænd

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der måske kan have oplysninger om tre mænd, der søndag udgav sig for at være politibetjente.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
På Gl. Århusvej i Randers udgav tre mænd sig for at være fra politiet. Genrefoto. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi er på udkig efter tre mænd, der søndag udgav sig for at være fra politiet.

Episoden fandt sted på Gl. Århusvej i Randers søndag formiddag. Her kom en kvindelig bilist kørende, da en bil bag hende, en sort Seat, tændte et udrykningsblink i forruden, hvorfor kvinden holdt ind til siden.

Politiet hører gerne fra dig

Har du oplysninger i sagen bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Tre personer fra den sorte Seat rettede derefter henvendelse til kvinden og bad om at se hendes kørekort, men kvinden var skeptisk og ville derfor have mændene til at vise deres politi-id.

Det kunne mændene af gode grunde ikke, og herefter blev tonen ifølge politiet mere ubehagelig, og mændene truede med, at kvinden ville ryge med ind i deres bil. Hun endte dog med at køre fra stedet, og Østjyllands Politi er nu på udkig efter de tre mænd.

- Det er ikke ofte, at vi oplever, at folk udgiver sig for at være fra politiet, men vi ser det indimellem, og det er noget, vi tager meget alvorligt, siger Jacob Christiansen, der er kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.

Ved du noget?

Derfor hører Østjyllands Politi gerne fra eventuelle vidner eller folk med oplysninger i sagen. Det kan ske på telefonnummer 114.

Bilen, de tre mænd kørte i, beskrives som en ældre, sort Seat af ukendt model med en rød skærmkant ved venstre forhjul og uden nummerplader på. De tre mænd var cirka 22-25 år, to af dem er dansk af udseende og én af udenlandsk udseende.

Episoden skete søndag formiddag klokken 9.49.

Østjyllands Politi oplyser, at man altid kan bede en politibetjent om at vise sit politi-id, hvis man er i tvivl, og man bedes altid ringe til politiet, hvis man har været udsat for en eller flere, der udgiver sig for at være fra politiet uden at være det.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her