Finder altid én ting under obduktioner: - Man kan godt forstå, at folk har ondt

Kapelbetjent Niels Kristian Jensen har gennem tiden fundet flere store sten under obduktioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I kapellet har de gennem mange år fået samlet nyre- og galdesten i alle afskygninger.

I kælderen under Regionshospitalet Randers ender rejsen for 850 mennesker om året. Her ligger kapellet, og det er også her, der bliver foretaget obduktioner.

De bliver assisteret af kapelbetjent Niels Kristian Jensen. Og én ting er næsten altid sikker.

- Alle patienter har en form for sten i sig. Mange har i hvert fald, siger han.

Stenene bruges nu til undervisning.

Der er mere end hundrede af dem i små glas i kapellet. Stenene, der er samlet på afdelingen gennem 30 år, er i forskellige farver og former og måler alt fra en millimeter til fem centimeter.

- Som en god sten nede på stranden. Så man kan godt forstå, at folk har haft ondt de forskellige steder, siger Niels Kristian Jensen, der har arbejdet i kapellet i 19 år.

En af de største sten, der er fundet under en obduktion, måler mere end fem centimeter.

Åbner og lukker de døde

Både nyre- og galdesten kan være meget smertefulde, men kan ofte behandles og er i de fleste tilfælde ufarlige. De er derfor sjældent selve årsagen til obduktionen.

Formålet med dem er at forsøge at fastslå en nøjagtig dødsårsag, få kendskab til de sygdomme, som den afdøde har lidt af, og vurdere den behandling, vedkommende har modtaget. 

Her er det Niels Kristian Jensens opgave at åbne og lukke kroppen pænt af igen. 

- Det er ikke sikkert, at stenene har været skyld i døden, men vi har taget dem ud for undervisningens skyld, siger kapelbetjenten.

Under en obduktion er det Niels' opgave at åbne den afdøde, tage organerne ud og lægge dem tilbage igen og sy sammen.

I kapellet kommer kun ganske få levende, men en gang imellem får de besøg af blandt andet sygeplejerskestuderende samt social- og sundhedsassistentelever.

De spærrer også øjnene op, når de ser samlingen af sten, fortæller Niels Kristian Jensen.

- De er både chokerede og forbavsede over, at de kan være så store, siger han.

Kun 20 om året

Før i tiden assisterede kapelbetjenten ved omkring 300 obduktioner om året, men de seneste år er det omkring 20. Det skyldes, at man nu ofte kender dødsårsagen, inden personen er død. Er der tale om en forbrydelse, foregår obduktionen et andet sted.

Det er altså langt de færreste afdøde i kapellet, der bliver obduceret, og det er da også kun én af kapelbetjentens mange opgaver.

Her er Niels ved at fjerne en pacemaker. Det sker af miljøhensyn, da de indeholder litiumbatterier og kan eksplodere ved kremering.

Han og kollegaen, kapelassistent Andreas Lyng Pedersen, står også for at tage imod og klargøre de afdøde. Herunder vaske, frisere og klæde dem på. Er der sår og skader, syer de dem sammen, sætter plaster på og lægger bandager, så den døde ser pæn og fredfyldt ud, når de pårørende skal tage afsked.

Derudover skal pacemakere fjernes, og er afdøde hornhindedonor, tager de øjet ud. Det sker cirka 20 gange om året.

Kom med ind i kapellet i første afsnit af serien 'På job med døden':

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her