Jane er ved at give op: 'Naboer' råber og skriger hele natten
Konstant larm og ingen nattesøvn har efterhånden gjort Jane Møller Aagaard så desperat, at hun overvejer at flytte.
Når Jane Møller Aagaard lægger hovedet på puden efter en lang arbejdsdag, finder hun ingen ro.
Tværtimod kan hun ikke høre andet end råb og skrig.
Hun har en særligt generende nabo, der forstyrrer om natten.
- Jeg hader at komme hjem. Med det samme, jeg kommer kørende herned og åbner døren til bilen, så tænker jeg, åh nej, fortæller Jane Møller Aagaard.
De støjende naboer ved Skovbakken i Randers er rågerne, en sort kragefugl.
- Følelserne er uden på tøjet, det er der ingen tvivl om. Det er også, fordi jeg ikke får sovet, fortæller Jane Møller Aagaard.
'Så starter ragnarok'
Jane Møller Aagaard arbejder som portør på Aarhus Universitetshospital både morgen, aften og nat. Men når hun kommer hjem, sover hun altså ikke roligt.
- Så lægger du hovedet ned på puden, og så lige pludselig starter ragnarok derude. Når jeg får noget søvn, sover jeg maks. fire timer om natten. Det er frygteligt, siger hun.
Rågen er fredet, men kommunerne kan få tilladelse til at regulere ungerne - det vil sige, at jægere skyder dem.
- Vi hjælper hende på den måde, at vi skyder en del af ungerne, når de forlader rederne, siger Lars Maagaard, der er naturvejleder i Randers Kommune.
Sidste år forsøgte kommunen også at hjælpe de trætte naboer med en robot, der kunne støje for at skræmme rågerne væk. Men så kom et nyt problem.
- Det har vi ikke forsøgt i år, fordi der kom klager fra borgerne over den larm, der kom fra rågerobotten, fortæller Lars Maagaard.
Randers Kommune overvejer nu at ansøge om - helt ekstraordinært - at få lov til at regulere de voksne råger.
- Det vil have en begrænset effekt på sådan en stor koloni som skovbakken, siger Lars Maagaard dog.
Altid støj, aldrig ro
Ifølge forskning er rågerne i Østjylland blevet seks procent flere de seneste tre årtier - men konflikterne med rågerne er vokset i langt højere grad.
Det skyldes særligt, at rågerne er flyttet ind til byerne.
- Der er flere råger, der kommer i tæt kontakt med folk, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Rågerne har også delt sig i flere mindre kolonier og kan derfor genere endnu flere borgere.
- Man har i et forsøg på at nedbringe konflikterne igangsat regulering i nogle af de store kolonier. Det kan have udløst, at nogle råger prøver at komme væk fra, hvor der bliver reguleret og i stedet finder et sted med ro, siger Thomas Bregnballe.
Da skræmmetaktikken måske har en bagside, mener Thomas Bregnballe i stedet, man burde gøre noget andet.
- Lave nogle steder, der var attraktive for rågerne at flytte hen, foreslår han.
Så er det jo bare lige at blive enige om, hvor det skal være?
- Det kunne måske være tæt på nogle banelegemer - i hvert fald steder, hvor der ikke lige er boliger i nærheden, siger Thomas Bregnballe.
Jane Møller Aagård vil glæde sig, hvis noget kan vinde hendes nattesøvn tilbage.
- Der er altid støj, der er aldrig ro her. Det er en helvedes fugl, hvis du spørger mig, siger hun.
Allerede nu er hun dog begyndt at lede efter andre naboer.
- Jeg har hele tiden sagt, de kommer ikke til at vinde over mig, men det er jeg bange for, de kommer til, for jeg kan ikke mere, siger hun.