Jørgen skal fjerne 20 år gamle træer og halvtag på grund af gravhøj
Regelrytteri af værste skuffe og uden sund fornuft. Det er nogle af de ord, der er blevet brugt om sagen fra Fårup
Pensionist Jørgen Solberg har fået besked på at fælde nogle mere end tyve år gamle træer og fjerne et syv år gammelt halvtag på en eksisterende bygning.
Det skal han, fordi der ligger en gammel gravhøj på hans grund.
- Det er urimeligt. Det er umenneskeligt, siger Jørgen Solberg fra Fårup.
Jørgen Solberg bor på et nedlagt landbrug tæt på Fårup i den nordlige del af Randers Kommune.
Det er urimeligt. Det er umenneskeligt.
Hans kamp med myndighederne har fyldt rigtig meget i hans liv de seneste mange år.
Og han har fået støtte fra flere lokalpolitikere i sin kamp.
- Det her er jo ikke noget som helst sund fornuft. Det er regelrytteri af værste skuffe, siger Steen Bundgaard (S), der er byrådsmedlem i Randers Kommune.
Lokalpolitikere går ind i sagen
Loven siger blandt andet, at der ikke, uden dispensation, må bygges nyt, altså hvor der ikke ligger noget i forvejen - inden for en radius i 100 meter fra en gravhøj. Det handler blandt andet om, at der skal være frit udsyn til gravhøj.
Jørgen Solbergs halvtag bliver brugt til at beskytte maskiner, ægteparrets bil og en lille privatflyver. Men dét halvtag, som han har fået bygget, ligger tættere end de 100 meter.
Det her er jo ikke noget som helst sund fornuft. Det er regelrytteri af værste skuffe.
Men Jørgen Solberg mente ikke, at han skulle søge om dispensation, fordi det blev bygget over på noget eksisterende.
Efter nogle år bliver myndighederne tilfældigt opmærksomme på halvtaget, og meldingen lyder, at det skal rives ned. Det bliver nemlig vurderet, at det er større end dét, der var der før.
Men efter nogle lokalpolitikere går ind i sagen, får han en dispensation.
Der er jo intet her, der ødelægger gravhøjen på nogen måde. Den er frit til udsyn for folk, der kommer forbi ude på vejen.
- Der er jo intet her, der ødelægger gravhøjen på nogen måde. Den er frit til udsyn for folk, der kommer forbi ude på vejen, siger Frank Nørgaard (DF), der er byrådsmedlem i Randers Kommune.
- Det her er en sag, der handler om sund fornuft, og selvfølgelig skal der gives dispensation, lyder det fra Steen Bundgaard (S).
Forening går ind i sagen
Halvtaget ser altså nu ud til at kunne blive.
Men så bliver Danmarks Naturfredningsforening opmærksom på halvtaget og på den dispensation, der er givet.
Gravhøjen er en del af vores kulturhistorie, og vores kulturhistorie skal vi passe på.
De klager til Natur- og Miljøklagenævnet, fordi de mener, at halvtaget dækker for meget af udsynet til gravhøjen for folk, der kommer forbi.
De får medhold, og det omstridte halvtag skal alligevel rives ned.
- Gravhøjen er en del af vores kulturhistorie, og vores kulturhistorie skal vi passe på, siger Christian Halgreen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Randers.
Et læhegn må også lade livet
Men halvtaget er ikke det eneste, der har været strid om. Et læhegn, der ligger tæt på gravhøjen, skal også fjernes.
Træerne blev plantet for over 20 år siden, og de skal nu også fældes, fordi de står for tæt på gravhøjen.
- Jeg tænkte, det var løgn. Men det er det jo åbenbart ikke, siger Jørgen Solberg.
Kæden er fuldstændigt hoppet af. Vi beskytter vores gravhøj. Vi plukker små træer op, når de begynder at spire. Vi har passet og plejet denne gravhøj, og så føler vi godt nok, at vi bliver røvrendt.
Også de to byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet mener, at beslutningen er helt urimelig.
- Det er der, jeg siger; lad os prøve også at have noget sund fornuft, og lad det råde i stedet, lyder det fra Steen Bundgaard (S).
Jørgen Solberg mener ikke, at nogle af de ting, han har gjort, ødelægger gravhøjen. Og han forstår ikke, hvorfor de skal fjernes.
- Er det ikke fint, at vi har nogle regler for, hvordan vi skal passe på vores fortidsminder? Jo, bestemt, men her er kæden fuldstændigt hoppet af. Vi beskytter vores gravhøj. Vi plukker små træer op, når de begynder at spire. Vi har passet og plejet denne gravhøj, og så føler vi godt nok, at vi bliver røvrendt, siger Jørgen Solberg.
En principsag
Der er over 20.000 gravhøje i Danmark, og ifølge Danmarks Naturfredningsforening handler sagen om halvtaget i Fårup hovedsageligt om principper.
- Problemet med halvtaget er ikke særligt stort, men her bliver vi nødt til at se på regler. Grunden til, at vi bliver nødt til at se på regler, er fordi, at vi her i landet vil behandle det samme ens. Derfor skal det være sådan, at hvis den ene får lov, så skal den anden også have lov til noget tilsvarende. Og vi vil ikke have huse rundt om de 20.000 gravhøje, siger Christian Halgreen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Randers.
Men det er urimeligt, lyder det fra lokalpolitikere.
- Jeg står selvfølgelig inde for, at vi skal passe på den kulturarv, vi har rundt om i landskabet. Men der skal også være proportioner i, hvad man kan få lov til og ikke lov til, siger Frank Nørgaard (DF).
