Kommune til kamp mod cigaretskod: Unge laver askebægre med pointsystem

I Randers Kommune udgør cigaretskod hele 72 procent af alt det affald, der smides på gaden. Kommunen vil problemet til livs og har derfor bedt unge fra FGU om at komme med et bud på en løsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Point på askebægrene skal motivere rygere til at smide deres skod i de nye runde askebægere på Justesens Plæne. Foto: Randers Kommune

Rygerne skal ændre adfærd og lære, at skod hører til i askebægre.

Sådan lyder det fra Randers Kommune, der har fået organisationen Hold Danmark Ren til at kortlægge, hvor skodderne ender henne i bybilledet.

- Vi bruger det til at blive meget bedre til at finde ud af, hvor der ligger mange skod, og hvad vi kan gøre ved det. Vi skal simpelthen have fundet ud af, hvad der skal til for at få flere folk til at ramme askebægerne, siger projektleder i Ren Randers ved Randers Kommune, Britt Møller, til TV2 ØSTJYLLAND.

Og ifølge Hold Danmark Ren ender de både i gågader, i naturområder, boligområdet og turistattraktioner. De går rundt og tæller skraldet, der er smidt i naturen. De lader affaldet ligge, men sender deres tal til kommunen, og tallene viser at 72 procent er cigaretskod.

Det vil Randers Kommune have gjort noget ved, og derfor har de bedt unge fra metallinjen på FGU i Randers om at komme med deres bud på nye askebægre, der skal få flere til at benytte sig af dem.

Pointsystem skal motivere

Deres bud er et stort askebæger, som er indrettet med et pointsystem. Det skal gøre det mere attraktivt at gøre en indsat for at skille sig af med sit cigaretskod på en hensigtsmæssig måde.

- Vi har valgt at lave det stort, fordi der er rigtig mange unge, der vælger ikke at gå halvanden meter for at kaste det i en skraldespand. Så vi har valgt at lave det stort og placere det foran dem, siger Tobias Richard Mathisen, der er lærling ved FGU, til TV2 ØSTJYLLAND.

For at komme af med sit skod skal man sigte, og så handler det altså om at få så mange point som muligt.

- Vi har valgt at svejse et pointsystem på for at gøre det mere indbydende faktisk at smide det deri, siger Tobias Richard Mathisen.

- Der går lidt konkurrence mellem venner, og der bliver lidt hygge med det også, siger Oliver Højlund Larsen, som også er lærling ved FGU, til TV2 ØSTJYLLAND.

De nye askebægre med pointsystem er blevet sat op ved Justesens Plæne, som er et af de steder, hvor der især bliver smidt mange cigaretskod.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her