Landsret underkender byret: Kvinde løslades i våbenlager-sag

En 69-årig kvinde, der onsdag blev varetægtsfængslet i en sag om våbenlager og aflivede hunde, er torsdag blevet løsladt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Dyrenes Beskyttelse / Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Landsretten omstøder byrettens afgørelse i en sag, hvor en 69-årig kvinde mistænkes for at have aflivet hunde med våben.

Kvinden blev onsdag varetægtsfængslet i to uger.

Hun kærede afgørelsen til landsretten, som torsdag har besluttet, at kvinden skal løslades. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Kvinden er sigtet for at have haft et mindre våbenlager. Det bestod af en pistol, et glatløbet haglgevær og en salonriffel.

Kvinden har - mener Østjyllands Politi - brugt et eller flere af våbene til ulovligt at aflive mindst 16 hunde med.

Har beslaglagt 58 jagtpatroner

De tre våben blev fundet tirsdag eftermiddag på en adresse i Stouby ved Gjerlev, fremgår det af en døgnrapport fra politiet.

Netop i Gjerlev blev der i februar fundet adskillige døde og flere vanrøgtede hunde.

Fundet blev gjort nær det sted, hvor 27 hunde blev fjernet fra en såkaldt hvalpefabrik.

I forbindelse med politiets efterforskning i februar blev en person sigtet for at have overtrådt dyreværnsloven.

I den nye sag om skydevåben oplyser politiet, at der er tale om en pistol af mærket Mauser, et haglgevær af mærket Baikal og om en ladt salonriffel. Desuden har politiet beslaglagt 58 jagtpatroner.

Politiet sigter kvinden for overtrædelse af våbenloven, dels for overtrædelse af straffelovens paragraf 192a, der handler om våbenbesiddelse "under særligt skærpende omstændigheder".

VIDEO: En af de vanrøgtede hunde fra Gjerlev er nu heldigvis kommet ud til en god familie.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her