Mette frygter at miste sin nyfødte søn: Hvorfor er der ingen hjælp?
Mette Pedersen frygter, at manglende hjælp til mænd og kvinder ramt af fødselsdepression kan få store konsekvenser.
Mette Pedersen fra Randers blev mor for anden gang den 29. juni. Den første tid med den lille ny har været alt andet end let. Hun har nemlig lidt af en fødselsdepression og blev indlagt kort efter fødslen.
Siden har hun måttet kigge forgæves efter den rette hjælp fra kommunen. I den tid har hun klaret sig igennem hverdagen med støtte fra venner og familie.
Jeg er bange for, han dør. Jeg er bange for, han får kræft. Jeg er bange for, han bliver kvalt i søvne. Jeg er bange for alt.
- Den eneste hjælp, jeg har fået, er, at jeg er blevet proppet med medicin. Jeg har behov for, der kommer nogen hos mig hver dag. Heldigvis har jeg et netværk, der kan træde til. Men tænk på dem, der ikke har det?
- Jeg savner støttegrupper for andre i samme situation og lignende tilbud. Det vil jeg langt hellere end medicin, siger Mette Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Fødselsdepression
- Fødselsdepression forekommer hos omkring 6 % af alle fødende.
- Mænd kan også få fødselsdepression, men det er noget sjældnere.
- Det er vigtigt at skelne fra lettere tilstande, der ikke behøver behandling.
- Symptomerne er de samme som ved andre typer depressioner. Belastningen er dog særligt stor, fordi man har fået et lille barn.
- I svære tilfælde kan forholdet til barnet og dets udvikling blive påvirket.
- Ofte medfører fødselsdepressioner problemer i parforholdet og evt. skilsmisse.
Kilde: Sundhed.dk
'Jeg er bange for alt'
Depressionen har ramt den nybagte mor hårdt. Hun frygter konstant for sin lille dreng Hugos helbred.
- Jeg er bange for, han dør. Jeg er bange for, han får kræft. Jeg er bange for, han bliver kvalt i søvne. Jeg er bange for alt. I starten græd jeg fra morgen til aften og gik ikke uden for en dør, fortæller Mette Pedersen.
Heldigvis får hun det lige så langsomt bedre dag for dag, men hvad nu, hvis hun ikke fik det?
- Ja, hvis jeg ikke havde fået det bedre, så kunne det blive dyrere for samfundet på et senere tidspunkt, lyder det fra moren.
Overvældet af beskeder
I begyndelsen turde hun ikke engang gå uden for en dør. Nu beretter hun stolt om indkøbsture med sønnen i barnevognen.
Dem skriver hun om på Facebook, og her har hun været med til at gøre sit for at bryde tabuet om fødselsdepressioner.
Hvis ingen tør stille sig frem, så kommer der jo heller ikke fokus på den manglende hjælp.
- Først holdt jeg min depression og indlæggelse hemmelig for alle andre end de allernærmeste, men jeg havde brug for hjælp. Så jeg skrev i en terminsgruppe på Facebook og på min egen væg, siger Mette Pedersen og fortsætter:
- Så fik jeg 50 beskeder fra andre, der lider af en fødselsdepression og 50 yderligere fra alle mulige, der vil hjælpe mig.
'For få stiller sig frem'
Ud af de 50, der også lider af depression efter fødslen, er det blot tre, der har kunnet fortælle om kommunale tilbud målrettet dem.
Det bekymrer Mette Pedersen, der også finder det problematisk, at alt for få stiller sig frem og fortæller åbent om deres udfordringer.
- Hvis ingen tør stille sig frem, så kommer der jo heller ikke fokus på den manglende hjælp. For mig betød det også, at rigtig mange tilbød deres hjælp. Jeg fik beskeder fra gamle folkeskolekammerater. Det er så dejligt, siger hun.
Mette Pedersens initiativ og mod roses også af sundhedsplejerske Susanne Lücke, der sidder som formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Kun hjælp i 17 kommuner
Hun bekræfter problematikken med den manglende hjælp, som ses i mange af landets kommuner. Faktisk er det kun i 17, at der er et decideret tilbud målrettet personer, der er ramt af fødselsdepression.
Uligheden i tilbuddene skal brydes. Jeg ved, at en arbejdsgruppe kigger på området, og jeg håber, den kommer frem til nye vejledninger.
- Nogle kommuner har særlige forløb, tilbud om netværk og grupper, hvor fagfolk er klar på sidelinjen. Imens andre kun har opsporing, og så henvises der til egen læge. Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende for de ramte, siger Susanne Lücke til TV2 ØSTJYLLAND.
Sygeplejersken håber på, at der fra politisk side gøres noget og bliver udstukket nogle krav til kommunerne.
- Uligheden i tilbuddene skal brydes. Jeg ved, at en arbejdsgruppe kigger på området, og jeg håber, den kommer frem til nye vejledninger, siger Susanne Lücke.
Har sparet tilbud væk
I Mette Pedersens hjemkommune, Randers, er de særlige tilbud målrettet personer ramt af fødselsdepression blevet sparet væk.
Det bekræfter formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget, Louise Høeg (V), over for TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg er i tvivl om, hvordan opgaven løses bedst. Skal det foregå ude i kommunerne, eller skal der være krav oppefra?
- Jeg har dog fået sat emnet på dagsordenen til næste møde i udvalget, så vi får set på, om der igen skal sættes midler af til tilbud, siger udvalgsformanden.
Det kan også være, at der fremover kommer retningslinjer fra højeste sted, som kræver et andet tilbud i kommunerne.
Skal være en klarere plan
En af dem, der kan være med til at presse på for dem, er det socialdemokratiske medlem af Folketinget og dettes sundhedsudvalg, Camilla Fabricius (S).
Hun medgiver, at der er udfordringer i dag med uens tilbud i kommunerne.
- Men jeg er i tvivl om, hvordan opgaven løses bedst. Skal det foregå ude i kommunerne, eller skal der være krav oppefra? Uanset skal der være en klarere plan, så de store forskelle undgås, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
