Nu skal naboer høres om kendt herregård: Det vil køberen bygge

Helstedgård er i dag i en meget dårlig stand, og der skal et stort arbejde til for at lave hovedbygningen om til de planlagte lejligheder. Foto: Home Randers
/

I knap et år har den ikoniske herregård i Randers, Helstedgård, været til salg. En meget interesseret køber har nu meldt sig og har allerede korrekte planer for bygningen og den store grund. Men først skal Randers Kommune lave ny lokalplan, og naboerne skal høres.

Helt konkret ønsker køberen at lave lejligheder i den nuværende hovedbygning, og så vil man gerne opføre to længer med rækkehuse, som man kan se placeringerne af i illustrationerne herunder.

  Foto: Randers Arkitekten
  Foto: Randers Arkitekten

Før arbejdet kan gå i gang, skal der dog laves ny lokalplan for området, og så igangsættes der en officiel nabohøring. Det besluttede politikerne i Randers Kommunes udviklingsudvalg på et møde torsdag.

- Der var et snævert flertal for at gå videre med planerne. Men forvaltningen skal researche videre, og så skal naboerne til Helstedgård altså høres, siger medlem af udvalget, Daniel Madié (K), til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg mener, at det er en flot og nænsom restaurering, som køberen planlægger. Og de nye længer er tænkt i fin harmoni med det oprindelige hus.
Daniel Madié (K)

Både han og forvaltningen roser de byggeplaner, som køberen har fremlagt.

- De ser flotte ud, og jeg mener, at det er en flot og nænsom restaurering, som køberen planlægger. Og de nye længer er tænkt i fin harmoni med det oprindelige hus. Samtidig har man taget hensyn til området, mener Daniel Madié.

Det forventes dog, at ikke alle vil være enig i de betragtninger, og der vil med stor sandsynlighed komme indsigelser til byggeriet.

Lang tid til lukket handel

Den nærmeste grundejerforening har da også allerede kommet med kritik af planerne for Helstedgård. Især fem boligejere tættest på herregården er bekymrede.

- I sin tid, da vi flyttede herud for mange år siden blev vi lovet, at der ikke ville blive bygget noget på grunden. Vi er bekymrede for de rækkehuse i to etager, der planlægges. For de nye ejere vil fra førstesalen kunne se ned på de nuværende beboere i villaerne, siger formand for Grundejerforeningen Helstedgård, Leif Søgaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Derudover er villaejerne også skeptiske over for den vej, der skal bygges ved Helstedgård.

- Når den bliver brugt, vil lyset fra bilerne ramme lige ind i husene på Helstedgårdsvej, siger Leif Søgaard, der sammen med de øvrige grundejere dog også sagtens kan se fordelene ved en restaurering af den kendte herregård:

- Det har været trist at se, hvordan den er blevet mere og mere forfalden.

Inden der ligger en ny lokalplan og en byggetilladelse, hvis den overhovedet kommer, så skal vi sikkert hen sidst på året eller måske først engang til næste år.
Peder Jacobsen, ejendomsmægler

Salget af Helstedgård står ejendomsmægler Peder Jacobsen fra Home Randers for, og han forventer, at der er lang vej endnu til en lukket handel.

- Inden der ligger en ny lokalplan og en byggetilladelse, hvis den overhovedet kommer, så skal vi sikkert hen sidst på året eller måske først engang til næste år, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Helstedgård var i første omgang sat til salg til knap fire mio. kr., inden prisen blev reduceret med 500.000 kr. Hvad buddet, der nu er blevet accepteret af sælgeren er på, er endnu ukendt.

Har huset tyske flygtninge

I dag står der kun en meget forfalden hovedbygning af Helstedgård tilbage. Men før i tiden boede her en rig hestehandler, herregården har været brugt som flygtningelejr, og så har amerikanere boret efter olie i området.

- Helstedgård rummer en spændende historie, og rigtig mange mennesker har gennem tiderne haft deres gang på herregården. Da den rige hestehandler Christian Rasmussen opførte gården i årene 1917-1919, var det et stort og imponerende byggeri, der dominerede i bybilledet, har Tina Jensen fra Randers Stadsarkiv tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.

Her ses de hvide længer, der frem til 1976 var en del af Helstedgård. Foto: Randers Stadsarkiv

Ifølge arkivets oplysninger købte Christian Rasmussen også to bagvedliggende gårde 'Fiskegården' og 'Grønlyst', hvilket øgede hans grund til hele 130 hektar i Helsted.

I 1919 stod så en meget moderne og velfungerende landbrugsejendom bestående af 55 malkekøer, to tyre og 50 ungkreaturer, ligesom også søer, høns og arbejdsheste var en del af det imponerende landbrug.

Et andet sted i Østjylland - nemlig i Gellerup - er der ligeledes store byggeplaner. Se mere om dem i indslaget her. 

- Hvor længe Rasmussen ejede gården, er vi ikke sikre på, men under 2. verdenskrig blev gården ombygget og brugt til at huse tyske flygtninge, der kom til Danmark, siger Tina Jensen.

I lokalhistorisk arkiv ligger nemlig tegninger til ombygningen, der konkret viser, hvordan der blev gjort plads i staldbygningerne til de mange flygtninge.

Borede efter salt, olie og helium

Flygtningene boede dog ikke i mange år på gården, for i begyndelsen af 1950'erne blev Helstedgård hjemsted for et af de mest eksotiske projekter i Danmark på denne tid.

Firmaet DAPCO (Danish American Prospecting Co.) undersøgte den jyske undergrund for salt, olie og helium, og det gjorde man med udgangspunkt fra Helstedgård.

I foråret 1976 blev længerne til Helstedgård så revet ned, og kun hovedbygningen, som også står der i dag, var tilbage. Frem til i dag har det været privat bolig.
Tina Jensen, Randers Stadsarkiv

- De første boringer blev faktisk foretaget i 1949, og frem til 1957 borede DAPCO i Svejstrup, Tånum, Helsted, Kondrup, Borup, Lime, Skalmstrup og Mellerup. Helstedgård blev så brugt til at opbevare udstyr og være et slags dansk hovedkvarter, siger Tina Jensen.

Helstedgård var altså stadig et eksotisk sted, ligesom da den rige hestehandler Rasmussen huserede på den enorme grund. Men i begyndelsen af 60’erne blev stedet pludselig mere folkeligt.

Specialarbejderskolen Hvidemølleskolen rykkede nemlig ind i de store avlsbygninger på Helstedgård, og frem til 1976 blev både faglærte og ufaglærte uddannet fra skolen i Helsted.

- I foråret 1976 blev længerne til Helstedgård så revet ned, og kun hovedbygningen, som også står der i dag, var tilbage. Frem til i dag har det været privat bolig, forklarer arkivaren.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her