Panik op til stor kunstudstilling
I to år har kunstner Katja Bjørn arbejdet på udstillingen Tidevand. Men lige inden åbningen, var det nær gået galt.
- Jeg havde lige 20 minutter, hvor jeg tænkte, vi aflyser det hele, siger Katja Bjørn.
Der er under to timer til, at Randers Kunstmuseum åbner dørene til ferniseringen Tidevand, og det værst tænkelige er sket.
To års intenst arbejde kulminerer nu, men der er opstået problemer med teknikken i sidste øjeblik. Det lyder måske ikke så slemt i en kunstudstilling.
Men når udstillingen udelukkende består af tekniske installationer med lyd, lys og videoer, så er det fatalt.
Og gæsterne til ferniseringen er på vej.
Den største til dato
Udstillingen på Randers Kunstmuseum, der er løbet ind i udfordringer, hedder Tidevand. Kunstneren bag er Katja Bjørn fra Aarhus, der i mere end 20 år har arbejdet med videokunst, men denne udstilling betyder noget helt særligt for hende.
Det er hendes største soloudstilling til dato, så der er ekstra meget på spil. Intet må gå galt.
- Det skal lykkes. Jeg kan mærke, at adrenalinen kører i kroppen. Det har været en lang proces, og jeg vil jo gerne gøre det bedst muligt, så publikum kommer i en tilstand, hvor de falder ind i værkerne, siger Katja Bjørn.
Temaerne i udstillingen er krop, køn og moderskab.
Over de seneste måneder har Katja Bjørn forvandlet Randers Kunstmuseums hvide vægge til gigantiske videoinstallationer, der pirrer alle sanser, når man træder ind i de enorme rum.
Temaet moderskab kan gæsterne blandt andet opleve i form af en gravid mave blæst op på en 21 meter lang væg.
I et andet rum hænger fire gigantiske skærme med hver deres ansigt på. Ansigterne tilhører Katja Bjørn selv, hendes mor, datter og barnebarn. Skiftevis kan man høre dem sætte ord på moderskab, kvindelighed og omsorg givet videre fra generation til generation.
Netop størrelsen på den enorme kunstinstallation fra gulv til loft og inddragelsen af hele rummet i værket er nogle af grundene til, at Katja Bjørn har gjort sig bemærket som videokunstner.
Mormors krøllede krop
Museumsdirektøren på Randers Kunstmuseum, Lise Jeppesen, er ikke i tvivl om, at aarhusianeren er en af de førende kunstnere inden for videokunst i Danmark.
- Hun er stor. Hun har i mange år trofast udforsket videomediet i både indhold og form og formår at lave fysiske, monumentale værker, man kan gå ind i. Der er rum og tid til at reflektere og fordybe sig og blive klogere på det at være menneske, siger Lise Jeppesen.
Især temaet om vores egen plads i verden og vores forhold til tid, er ifølge Lise Jeppesen, særlig interessant.
- Vi bliver alle ældre og skal forholde os til, hvad vil vi give videre til de næste generationer, siger museumsdirektøren.
Hun fremhæver særligt et videoværk, som sætter tankerne i gang. Dét, hvor Katja Bjørn og hendes mor, datter og barnebarn deler tanker om at være mor, at være limen i en familie og give noget videre til de næste generationer.
Mormors krop er mere krøllet end mors krop. Og oldemors er endnu mere krøllet
- Det første vi møder i videoerne er Katjas fireårige barnebarn, der siger, at mormors krop er mere krøllet end mors krop. Og oldemors er endnu mere krøllet. Den der fornemmelse af, at ens frugtbarhed forsvinder og erkendelsen af, at man som kvinde befinder sig i en ny fase, det tror jeg, rigtig mange kvinder kan spejle sig i, siger Lise Jeppesen.
Museumsdirektøren runder selv snart 50 år. Hun mærker og oplever udviklingen i sit eget liv og dét at være i forskellige faser.
- I 30’erne snakker vi om vores børn. I 40’erne snakker vi om karrieren, og i 50’erne snakker vi om, at vores forældre er ved at blive gamle, siger Lise Jeppesen.
Selvom udstillingen zoomer ind på kvinderne, så er værkerne, ifølge Lise Jeppesen, for alle. For den handler grundlæggende om dét at være menneske.
En slutspurt og en fiks idé
Også museumsdirektør Lise Jeppesen mærker, at nerverne sidder mere uden på tøjet end normalt her i slutspurten grundet de tekniske udfordringer, de er løbet ind i. Og som lige nu gør, at udstillingen muligvis ikke bliver færdig til tiden.
- Jeg tager det roligt. Når det kommer til teknikken, så er det ikke mig, der sidder og roder med den del. Så jeg skal bare have tillid til, at teknikerne ved, hvad de skal gøre, siger Lise Jeppesen.
Men tiden er ved at løbe ud denne eftermiddag i Randers. Udfordringerne bliver ikke mindre, da der pludselig drysser støv ned fra loftet i et af udstillingsrummene på grund af en ombygning på kunstmuseets overetage.
Om lidt skal museumsdirektøren byde de fremmødte velkommen, og dele af udstillingen er ikke færdige. Så får Katja Bjørn en idé.
Nu er det nu
Forud for ferniseringen ligger mange måneders hårdt arbejde. Selvom Katja Bjørn helst havde været problemerne med lys, lyd og støv foruden, er det ikke uvant for kunstneren, at det hele spidser til i de sidste timer og minutter, inden museumsdørene åbner.
- Jeg gad da godt, at der lige nu var tre timer til at få styr på det sidste i stedet for halvanden time. Jeg tænker, det kan sammenlignes med en kunstmaler, hvor malingen ikke vil tørre, siger Katja Bjørn i forbifarten og haster ind for at få en status fra en tekniker, der tydeligvis også ville ønske, der var mere tid.
Jeg tænker, det kan sammenlignes med en kunstmaler, hvor malingen ikke vil tørre
Men så sker der noget.
- Så, nu er der da lyd på, det er dog ikke helt i takt, meeeen, siger Katja Bjørn og forsvinder fuld af optimisme ind i et rum.
Rummet er mørkt. Det eneste lys kommer fra en video på væggen med kvinder, der danser kædedans. På den modsatte væg kører en anden videoinstallation i loop, hvor tidevandsbølger skyller ind på en kyst, der er oplyst af månen.
Kædedansen symboliserer, ifølge Katja Bjørn, det fællesskab, der opstår imellem kvinder - også på tværs af generationer.
- Værket giver et indblik i, hvordan tidevandet kommer og trækker i os. Tidevandet symboliserer den livscyklus, som jorden er en del af. Den skal minde os om, at vi som menneskehed står på hinandens skuldre og er bundet sammen af en kæde af historier, siger kunstneren.
Det er faktisk første gang, hun selv ser værket i sin fulde størrelse. Hun kan så samtidig konstatere, at halvdelen af installationen er væk.
Værket er ikke fuldendt, og nu er der kun et minut, til hun skal tage imod alle sine gæster.
Egentlig havde Katja Bjørn ikke tænkt, at hun skulle holde en lang tale, men den plan har hun lige ændret.
Et tiltrængt mirakel
- Åh, ja. Jeg har lige lovet at holde en rigtig lang tale, så vi måske kan få det hele til at virke, siger Katja Bjørn med et stort smil ud i salen.
Med hvidvin i glassene og forventningerne i top, spreder der sig en befriende latter blandt de fremmødte venner, familiemedlemmer og museumsgæster.
Da Katja Bjørn er færdig med sin tale, bliver begejstringen endnu større. For museumsdirektøren råber pludselig fra den anden ende af lokalet, at udstillingen er oppe at køre.
På mirakuløs vis har teknikerne løst problemerne i sidste øjeblik.
Og der er meget at glæde sig til, når alle om lidt bliver sluppet løs i den imponerende kunstudstilling, der breder sig over alle museets flader fra væg til væg og gulv til loft.
Museumsdirektør Lise Jeppesen er meget tilfreds.
- Jeg håber, at denne udstilling kan være med til at give hende et skub ind i den danske kunsthistorie. Og at den åbner op til noget internationalt, siger Lise Jeppesen.
- Livet er jo en lang bevægelse og et langt skred. Hele min udstilling handler netop om alt det sprøde, der er i livet, hvor ting skrider og forandrer sig. Så egentlig var det oplagt, at der lige var nogle ting, der skred for mig i dag, siger Katja Bjørn.
Udstillingen Tidevand kan ses på Randers Kunstmuseum i perioden 1. april - 30. juli 2023
Læs mere om udstillingen på Randers Kunstmuseums hjemmeside.
Se et længere tv-indslag om tilblivelsen af Katja Bjørns udstilling Tidevand:
