Randers HH har truppen klar til det fine selskab

Randers Herre Håndbold har fået styr på den sidste tilføjelse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Randers Herre Håndbold rykkede op i den bedste danske række i den forgangne sæson, og nu er kronjyderne så småt klar til de bonede gulve i det fine selskab.

I hvert fald er der nu styr på spillertruppen, som skal forsøge at stå distancen i Boxer Herreligaen og undgå nedrykning – som realistisk set må være målsætningen i Randers.

SE OGSÅ: Randers HH forlænger med Søren Fisker

29-årige Hans Martin Asmussen er blevet hentet til klubben – han kommer til fra Sønderjyske Håndbold.

Asmussen spiller højre fløj, og han har masser af ligakampe på CV’et. Det er altså meningen, at han skal bidrage med en del rutine.

SE OGSÅ: Randers HH opruster med norsk landsholdsspiller

Kun 18-årige Malthe Juel er truppens anden højre fløj, og det er meningen, at han skal tage ved lære af Hans Martin Asmussen i løbet af sæsonen.

- Det ser ud til at jeg bliver den ældste spiller på holdet og jeg håber at kunne bidrage med noget erfaring både på og udenfor banen, siger Hans Martin Asmussen i en pressemeddelelse.

SE OGSÅ: Randers HH henter islandsk målmand

At en 29-årig er truppens ældste vidner også om, at det er nogle unge knægte, der skal op og måle sig med de bedste – og det er en udfordring, man glæder sig til.

- Vi ved jo godt det bliver hårdt, men jeg synes vi har samlet et rigtigt fornuftigt bud på et ligahold, siger træner Jesper Holm

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her