Real Madrid henter østjysk stjerne

Real Madrid får en ny dansk angriber med rødder i Randers.

Signe Bruun fra Randers skifter til Real Madrid Foto: Real Madrid
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra Randers til Real Madrid med et par stop i nogle af verdens største fodboldklubber indimellem.

Det er virkeligheden for Signe Bruun, der fra den kommende sæson skal tørne ud for den spanske kongeklub.

Det bekræfter Real Madrid på sin hjemmeside mandag.

Dermed vinker Signe Bruun farvel til Lyon, som har været hendes arbejdsplads siden 2021.

Signe Bruun er i øjeblikket samlet med landsholdet, som mandag rejser til Australien for at spille VM senere på måneden.

Signe Bruun i sin nye uniform / Foto: Real Madrid

I Real Madrid får hun to danske holdkammerater. Klubben har således allerede aftaler med Caroline Møller og landsholdsbacken Sofie Svava.

Signe Bruun blev tidligt identificeret som et kæmpe talent, og som 20-årig forlod hun Fortuna Hjørring og skrev kontrakt med den franske storklub Paris Saint-Germain.

I 2021 rykkede hun længere sydpå til Lyon. I 2022 var hun i det første halvår udlejet til Manchester United. Det ophold blev i høj grad spoleret af skader.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her