Whistleblower-ordning i Randers er slået fejl

En whistleblowerordning i Randers Kommune er kun blevet brugt to gange på to år

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Offentligt ansatte i Randers kommune kan anonymt anmelde fusk og svigt på deres arbejdsplads, men kun to har gjort det, siden det blev muligt for to år siden. Nu vil politiker lave ordningen om.

Fællestillidsmanden for socialrådgiverne i kommunen, Henrik Hald, har støttet ordningen siden begyndelsen, men han mener ikke, at politikerne har gjort nok for at fortælle de ansatte om ordningen.

- Jeg mener, at det er en nødvendig ordning. Det er et demokratisk problem, hvis man ikke kan tale åbent og kritisk om den praksis, man har i en kommune, siger han, men siger, at den har slået fejl.

LÆS OGSÅ: Bedre tilsyn med sociale tilbud

- Virkeligheden er jo den, at der ikke er særligt mange ansatte i Randers Kommune, der ved, at man har den her ordning, siger Henrik Hald til TV 2 | ØSTJYLLAND.

HK'ernes tillidsrepræsentant Jojo Verndal tror, at omkring ti procent af hendes medlemmer kender til ordningen.

Politikere vil gøre det bedre
Byrådsmedlem Charlotte Broman fra SF stod i spidsen, da byrådet i Randers kommune besluttede at få en whistleblowerordning tilbage i 2014.

Hun erkender nu, at den ikke har virket, som den skulle.

- Den er for svær at finde på vores hjemmeside, og sproget i teksten får tankerne over på kriminelle forhold, der skal meldes til politiet og ikke til en whistleblowerordning, siger hun.

Charlotte Broman vil nu stille et ændringsforslag, der skal gøre det lettere for kommunens ansatte at være whistleblowere.

- Det der er vigtigt, er, at vi får stoppet nogle af de sager, hvor vi svigter borgerne i kommunen, og hvor der foregår nogle ting, der ikke er i orden, siger Charlotte Broman.

Se hele indslaget øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her